Traditionelt har man i mange hundrede år ofte anvendt linoliemaling til døre og vinduer. Linoliemaling består kun af to ingredienser: linolie (hørfrøolie) og pigmenter (fintmalede farvestoffer). Linoliemaling arbejder godt sammen med træ, men kan også benyttes til overfladebehandling af andre materialer så som jern (se afsnit om jern). Det er en diffusionsåben maling som holder træet stærkt og friskt og samtidig dækker den godt.

Når linoliemaling påføres første gang, kræver det en del arbejde. Til gengæld er vedligeholdelsen en del lettere. Linioliemalingen påføres i meget tynde lag, da det giver den største holdbarhed. Laget skal være så tyndt, at det første lag er gennemsigtigt. Hvis lagene bliver for tykke, er der risiko for, at malingen rynker og holder dårligere. Påføringen af linoliemalingen foregår over 2-3 gange med en tørretid på 1-2 døgn imellem. Når linoliemalingen over tid begynder at falme, kan den stryges med en rå eller kogt linolie og pigmenterne træder igen stærkt frem.

Mange andre malingstyper er sidenhen kommet til, og en stor del af dem er ikke diffusionsåbne. Anvendes f.eks. plastikmaling vil huset få svært ved at ånde. Fugten kan ikke trænge ud og ophober sig i stedet i bygningen. Samtidig har plastikmaling en blank overflade, hvor linoliemaling er mere mat.

Plastikmaling kan kun fjernes igen ved, at der slibes helt ned til det rå træværk.
I stedet for plastikmaling eller linoliemaling kan anvendes olie- eller vandbaserede malinger.

Ved istandsættelse har det derfor betydning for husets holdbarhed og udtryk at vælge en diffusionsåben maling med en mat overflade.

Læs mere om maling med linolie i Slots- og Kulturstyrelsens anvisninger.