Sundhed på flere sprog
Det er vigtigt at vide hvordan man passer sin krop og skaber trivsel i hverdagen, men for nogle borgere kan kultur og sprog være en barriere for at opnå denne viden.
Sundhedsformidlerne kan afvikle dialogmøde eller gruppeforløb omkring forskellige sundhedsbudskaber for borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Derudover kan sundhedsformidlerne fungere som kulturelle brobyggere mellem minoritets etniske borgere og ansatte i Kommunen.
Det kan vi hjælpe med
Sundhedsformilderne har gennemført et uddannelsesforløb i sundhedsrelaterede emner og kan informere bredt om emner relateret til sundhedsfremme og forebyggelse.
- Sundhedsformidlere kan afvikle dialogmøder hos
- Foreninger
- Institutioner
- Skoler
- Sprogskoler
- Aktiveringssteder
- Arbejdspladser
- Boligområder
- Lokale grupper og netværk (fx mødregrupper osv.)
- Eller andre arenaer
Det er muligt at invitere Sundhedsformidlere, når en anden etnisk minoritetsborger skal introduceres til et af kommunens forbyggende eller sundhedsfremmende tilbud.
Sundhedsformidlerne fungerer ikke som tolke.
Hvis du ønsker besøg af sundhedsformidlere eller har interesse i at høre nærmere om mulighederne, så kan du finde oplysninger i kontaktboksen.