Sydstjernen er et børne- og ungehjem, som ligger i Ribe. Her vil dit barn bo i rolige omgivelser, hvor vi sammen skaber en tryg og udviklende dagligdag.
Vi er et børne- og ungehjem, som ligger tæt på skole, daginstitutioner, villakvarterer og naturen.
Hos os er der plads til 16 børn og unge i alderen 4-18 år. Det er muligt at få efterværn op til det 23. år på Sydstjernen, hvis man har boet nogle år på Sydstjernen, inden det 18. år.
Sydstjernens menneskesyn bygger på, at børn og unge bl.a. har brug for tryghed, voksenomsorg, opmærksomhed, nærvær og tillid som vigtige elementer i deres opvækst.
Herudover lægger vi vægt på grundlæggende omsorg, en forudsigelig og struktureret hverdag, opdragelse, kontakt/relation til familie og netværk, at kunne spejle sig i tålmodige og forudsigelige voksne, plads til leg, fritidsaktiviteter, sport mm.
Som forældre er I vigtige samarbejdspartnere og vi lægger vægt på samarbejdet med jer omkring jeres barn/unges videreudvikling og trivsel.