I Danmark har vi repræsentativt demokrati. Det betyder, at borgerne vælger repræsentanter til Folketinget, kommunalbestyrelser, regionsråd og Europa-Parlamentet. Det er de valgte repræsentanter, der på vegne af borgerne skal træffe politiske beslutninger.

Folketingets medlemmer vælges for 4 år ad gangen – det følger af grundloven. Den siddende statsminister kan dog når som helst inden for de 4 år udskrive nyvalg, dvs. også selvom der ikke er gået 4 år.

Ved et folketingsvalg skal der vælges 179 medlemmer til Folketinget. Der skal vælges 175 medlemmer i Danmark, to i Grønland og to på Færøerne.

Vælgere, der kan stemme til folketingsvalget, kan enten stemme på et af de opstillede partier, en kandidat, der er opstillet for et parti, eller en kandidat, der er opstillet uden for et parti (løsgænger).

• Om folketingsvalg

En folkeafstemning er en afstemning blandt alle danske vælgere om en bestemt sag. Folketinget kan til enhver tid vælge at afholde en folkeafstemning (vejledende), men der er dog også nogle situationer, hvor Folketinget skal afholde en folkeafstemning (bindende). Det følger af grundloven, hvornår der skal afholdes en bindende folkeafstemning.

Ved folkeafstemninger er der tale om direkte demokrati, da Folketinget her spørger de danske vælgere, om de er for eller imod en konkret sag.

Den seneste folkeafstemning i Danmark fandt sted onsdag den 1. juni 2022. Her skulle danskerne skal stemme ja eller nej til dansk deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.

Tidligere folkeafstemninger blev afholdt i 2015, 2014 og 2009. Den 3. december 2015 stemte danskerne nej til omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning i Danmark. Den 25. maj 2014 stemte danskerne ja til Patentdomstolen. Den 7. juni 2009 stemte danskerne ja til at ændre tronfølgeloven. Ændringen betyder, at det altid er den førstefødte (dvs. uanset barnets køn), der skal være regent i det tilfælde, hvor den siddende regent dør eller frasiger sig tronen. Derudover har der tidligere været flere folkeafstemninger om EU-spørgsmål.

• Om folkeafstemninger

Danmark er inddelt i 98 kommuner og 5 regioner. Kommunalbestyrelsen (i kommunen) og regionsrådet (i regionen) har hver især selvbestemmelse over en række områder (kommunalt selvstyre).

Valg til kommunalbestyrelserne og regionsrådene skal afholdes hvert fjerde år. Valget afholdes altid den tredje tirsdag i november i valgåret. 

Det næste kommunale og regionale valg afholdes tirsdag den 18. november 2025.

• Om kommunale og regionale valg

Danmark er med i Den Europæiske Union, og danskerne skal derfor vælge danske medlemmer til Europa-Parlamentet. Der er for tiden 14 danske medlemmer af Europa--Parlamentet, og danskerne skal fremover vælge 15 danske medlemmer.

Der afholdes valg hvert 5. år.

Det næste Europa-Parlamentsvalg i Danmark er søndag den 9. juni 2024. 

• Om valg til Europa-Parlamentet
• Europa-Parlamentets hjemmeside (nyt vindue)

Enhver vælger kan klage over et afholdt valg eller en folkeafstemning, hvis man fx har mistanke om, at optællingen af stemmer ikke er foregået korrekt.

Klager over et afholdt folketingsvalg, en folkeafstemning eller et Europa-Parlamentsvalg skal sendes til indenrigs- og sundhedsministeren, men bliver afgjort af Folketinget. Klagen skal være modtaget i Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest ugedagen efter valgdagen.

Ønsker du at klage over Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 2024, skal klagen være modtaget i Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest søndag den 16. juni 2024. 

• Kontakt Indenrigs- og Sundhedsministeriet om valg

Klager over afholdte kommunale eller regionale valg skal indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet senest ugedagen efter valgdagen. Kommunalbestyrelsens henholdsvis regionsrådets afgørelse kan indbringes for Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Lovgivning

Læs også