Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Kongensgade

Et af de samlende projekter for Esbjergs bymidte er omdannelsen af Kongensgade til borgernes og de besøgendes gade. Omdannelsen, der blev gennemført med inspiration fra Vadehavet, blev i 2021 tildelt den fornemme hæder "Brolæggerprisen".  

Traditionen for at turde skille sig ud og med inspiration fra den særlige beliggenhed, klimaet, havet og blæsten, som altid vil være de grundlæggende bestanddele i Esbjergs særlige DNA, har resulteret i et unikt udtryk for Kongensgade, hvor havet, vinden og bølgerne har referencer overalt. På den måde kan man gå på den centrale handelsgade og sidegaderne uden at glemme den karakteristiske natur, som ligger lige bag byen.

DNA’et er blevet videreudviklet sammen med vinderen af arkitektkonkurrence. Resultatet har skabt masser af aktivitetsmuligheder for børn og voksne og flere siddemuligheder på strækningen. Der er plantet flere store træer, der sammen med læskærme giver både generelt læ og læ i nærmiljøet.

Bemærkninger og forslag fra dommerbetænkningen, fra borgermøde samt bemærkninger fra Esbjerg Byforum og Esbjerg City er indarbejdet i det færdige resultat. Læs mere om belægningen nedenfor.

 

Kongensgade modtager fin pris

I konkurrence med belægninger på byens torv i Vejle og et projekt i Linnésgade og Rømersgade i København vandt Esbjerg Kommune Brolæggerpris 2021.

Den fornemme hæder modtager kommunen for renoveringen af den centrale gågade, Kongensgade, som gennem seks år har gennemgået en stor forvandling i fem etaper. Gågaden blev senest renoveret i 1983, og efter 37 år står gaden nu igen flot og indbydende, ikke mindst fordi der er lagt et stort arbejde i belægningen i gaden.

Inspirationen til indretningen af gågaden er hentet fra Vadehavet. Belægningen i gaden skal ligne de strømribber, man møder i strandkanten, hvor vandet bølger frem og tilbage. Ved at variere granitstenenes farve, størrelse, overflade og arbejde med belægningens fald kopieres naturens enestående mønstre. I sidegaderne er chausséstenene lagt i bølgeforbandt for at illustrere bølger langs strandkanten. Gule lysinstallationer forestiller ravklumper, som er skyllet op på stranden. På samme måde afspejler inventaret i gaden også vadehavstemaet med fx læhegn med marehalm og bølgebænke.

Kongensgadeprojektet var også indstillet til Brolæggerprisen i 2020, før projektet endnu var færdiggjort. Brolægggerlauget anerkendte sidst et projekt i Esbjerg med Brolæggerprisen i 2002 da renoveringen af Torvegade stod færdig. I krydsningen mellem Torvegade og Kongensgade, vil man fremover kunne finde de to Brolæggerpriser i belægningen, lagt med få skridts mellemrum.

Vinderforslaget "Esbjerg - Omdannelse af Kongensgade" (August 2013)

Inventar i gaderne

Lyskilder

I de tre Kongensgade kryds med Smedegade, Jyllandsgade og Kirkegade er der ophængt store "Giga Copenhagen armaturer".
De skaber en effektbelysning, som dog ikke adskiller sig fra vores almindelige armaturer og alligevel er noget helt specielt.

Skiftende lys

Udover at de tre armaturer giver en rigtig god belysning, kan de også tilpasses årstiderne hhv. arrangementer. F.eks. vil skærmen i juletiden lyse rød og til nytår vil den kunne skifte farver. 
Viser lampen vendt rundt, så man kan se de smarte pærer

Læhegn og bænke

Mens havbundens bølgeribber og strandens sandblæste riller afspejles i belægningen i gaden, møder man klitterne rundt omkring hvor marehalm føjer sig for vinden og de lægivende træ-espalier danner klitterne langs stranden.

Lyspastiller

Lyspastillerne er en del af inventaret til Kongensgade, og kan bruges som bænk eller stol. De symboliserer ravklumper, som ligger på bunden af vadehavet.
De store ravklumper er skyllet op i sidegaderne og ligger klar, lige til at samle op langs strandkanten.
Når mørket falder på lyser de op i måneskinnet.

Pullerter

For at sikre, at fodgængere kan færdes sikkert i Kongensgade, begrænses adgangen til gågadeområdet via nye pullerter udvalgte steder. Pullerterne vil være oppe i tidsrummet kl. 12-18 på hverdage og kl. 10-16 på lørdage. Når pullerterne går op og ned, afgiver de lys og lyd i 5-10 sek. for at undgå sammenstød med evt. uopmærksomme fodgængere.

Har du adresse, ejer en ejendom eller driver en butik i Kongensgade, kan du søge om at få adgang til at betjene systemet.

Belægningen

Grundlæggende er der tre farvezoner, som danner ribbemønstret i belægningen: En mørk i bunden af bølgeslagsmønstret, en mellemtone i ribbens skygge og en lys granit i ribbernes toppe.
Hver farvezone er sammensat af 3 granittyper, hvis farvetoner ligger tæt op af hinanden. Den lyseste granit i den mørke zone går igen i mellemzonen og den lyseste granit her, går igen i den lyseste zone. Det sikrer variation og liv i den enkelte zone og en glidende overgang mellem zonerne.
Farverne på granitten på Kongensgade

 




 




I den mørke zone er stenene små, i mellemzonen har de samme brede, men er længere og i den lyse zone har stenene dobbelt bredde. De lyse sten er jetbrændte og har en glattere overflade end de mindre sten, som er mere groft behuggede. Det vil sige at ribbemønstrets toppe fremstår lyse og glatte mens bunden fremstår mørkere og mere ru.
Størrelsen på stenene varierer for at give gaden spil, så det ligner bølger

Kongensgade anlægges ikke som en traditionel gågade, men som et lille stykke havbund. Eller som en sandstrand i blæst.

 

Funktioner
Flere steder er der små niveauspring i belægningen. Det er for at sikre effektiv afvanding og låsning af belægningen, så den ikke forrykker sig, når større biler kører på den og ved daglig brug af gaden.
Billedet illustrerer fordybninger, der leder vand og låser belægningenSom det frem går af billedet, er der etableret låsebånd på tværs af belægningen, disse bånd er støbt ned og står lidt under den øvrige belægning (ca. 5-7mm). I gangarealerne bliver stenene banket ned mod låsebåndet, og det vil kunne opfattes som en ujævnhed, men det er en naturlig og faglig rigtig måde at gøre det på. Den øvrige belægning er sat i grus og vil med tiden blive jævn med låsebåndene i takt med at den belastes.

Luftbillede af Kongensgade, hvor man tydeligt kan se at belægnignen ligner bølger



































Inden kommunen overtager belægningen, bliver den gennemgået for, om den står, som den skal.

​Der bliver løbende sat midlertidige bænke og skraldespande op. Det permanente udstyr er sat op og der er blevet plantet træer.

Vinderforslaget til indretning af Kongensgade