Klimatilpasning
I Esbjerg handler klimatilpasning i høj grad om, hvordan vi håndterer vand. Vores udfordringer omfatter både havvand, regnvand og grundvand. Det kan du se mere om i denne film.
Med appen Klimaklar Esbjerg får du en fornemmelse af, hvor højt vandet efter tilgængelige data vil kunne komme til at stå i fremtiden. Appen viser forskellige hændelser, som kan give oversvømmelser, der hvor du befinder dig.
Appen er for dig, der bor i Esbjerg og gerne vil være klogere på, hvor højt vandet kan komme til at stå i fremtiden. Du finder også inspiration til at gøre dit kvarter og din have klimaklar.
Søg efter ”Klimaklar Esbjerg” i App Store eller Google Play og hent den gratis app.
Klimaklar Esbjerg appen viser kun data for Esbjerg by. Appen vil blive udvidet i takt med at der bliver lavet risikostyringsplaner for Esbjerg, Bramming og resten af kommunen.
Klimaklar.esbjerg.dk er en digital platform til borgerinddragelse. Her vil vi rigtig gerne have jeres input, hvis I har oplevet oversvømmelser i forbindelse med skybrud, eller hvis I har ideer til aktuelle klimaprojekter.