I Esbjerg Kommune findes:
- DIN Forsyning A/S, der leverer drikkevand fra 6 vandværker, og dækker Esbjerg, Ribe, Bramming og landområderne heromkring.
- 15 selvstændige vandværker, der dækker mindre byområder og landsbyer.
Vi fører tilsyn med vandværkerne og kontrollerer løbende analyseresultaterne.
Vandværkerne får analyseret en række prøver året igennem, og har pligt til at informere om vandkvaliteten, hvis du henvender dig hos dit vandværk.
En gang årligt informerer vandværkerne forbrugerne om den generelle vandkvalitet og eventuelle overskridelser af vandkvalitetens grænseværdier. Det sker gennem husstandsomdelt avis eller brev, med mindre vandværket har en hjemmeside, hvor du selv kan finde oplysningerne.
Nogle forhold mellem forbruger og de selvstændige vandværker er beskrevet i Regulativ for private vandforsyninger i Esbjerg Kommune.
Henvendelser
Har du spørgsmål, f.eks. til vandets hårdhed, eller er du ikke tilfreds med det drikkevand du modtager, kan du spørge dit lokale vandværk (find kontaktinformationer i kortet nedenfor). Vandværket kan i de fleste tilfælde hjælpe og vejlede dig. Ellers kan du kontakte Miljøafdelingen hos Esbjerg Kommune.