Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Akutpladser

På Bostedet BO-25 har vi to akutpladser til borgere over 18 år. Tilbuddet er til dem, der har psykosociale udfordringer og som vurderes at være i akut psykisk krise. Efter første nat skal myndighederne kontaktes, og man kan højest få tre overnatninger på akutpladserne.

Målgruppen til akutpladserne er borgere, der:
  • Er over 18 år
  • Har psykosociale udfordringer
  • Vurderes at være i akut psykisk krise

Du kan kontakte os døgnet rundt

Du kan henvende dig til BO-25 alle ugens dage og på alle tider af døgnet, hvis du er i akut krise og overvejer at benytte dig af akutpladserne. Du kan se vores kontaktoplysninger i kontaktboksen her på siden. 

Når du ringer, vil de hjælpe dig med afdække problemet og vejlede om, hvilket tilbud der er det rigtige. Hvis BO-25 vurderer, at du har brug for akut psykiatrisk og/eller somatisk hjælp, støtter de dig, så du kan komme videre til behandling. 

Hvis du får en akutplads
Der bliver lavet en plan for opholdet, som det er vigtigt, at vi samarbejder om. Vi kan ikke tilbyde anonymitet, da vi skal registrere alle med navn og CPR-nummer. 

Alle overnattende på vores akutpladser får stillet et møbleret værelse med eget bad og et lille køkken til rådighed.