Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Specialbørnehaven Kornvangen

Specialbørnehaven Kornvangen er et specialpædagogisk og fysioterapeutisk behandlingstilbud til børn i alderen 0 - 6 år med betydelig og varigt nedsat fysisk- og psykisk funktionsevne.

Specialbørnehaven Kornvangen modtager børn med vidt forskellige problemstillinger. Fælles for dem alle er, at de vurderes ikke at kunne rumme et almindeligt dagpasningstilbud. Deres behov for ekstra støtte er særlig kompetence- og ressourcekrævende.

Børnene har enten været i et andet pasningstilbud tidligere eller er blevet visiteret direkte til specialbørnehaven Kornvangen.

Nogle af børnene har diagnoser som fx Cerebral parese, Epilepsi, Down syndrom, Fragilt-X, Crit du chat eller Autisme. Andre har mere uafklarede problemstillinger, som vi kan være med til at definere, i samarbejde med Tværfaglige parter, sygehuset og psykiatrien og VISO.

 

Sådan bor vi

I Specialbørnehaven Kornvangen er der fire stuer, der alle har et lille arbejdsrum, et toilet og en garderobe. Der er udgang til legepladsen fra alle stuerne.

Læs mere om Kornvangen

Snoezelhuset

Snoezelhuset er et sanse- og oplevelseshus, hvor formålet er at give børnene gode sanseoplevelser og afhjælpe eventuelle sanseproblemer.

Læs mere om Snoezelhuset

Fysioterapi

Vores fysioterapeuter indgår på hver enkelt stue flere dage om ugen. Deres overordnede fokus er at integrere mest mulig behandling og træning i børnenes hverdag.

Læs mere om fysioterapi