Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Bestil pas til udlændinge

Udlændinge uden pas kan ansøge om et pas hos Udlændingeservice. Skemaet skal udfyldes og afleveres personligt. Skemaet kan afleveres på nærmeste politistation. 

Sådan er reglerne

Forny dit pas på ambassaden
Hvis du skal have fornyet dit nationalitetspas fra dit hjemland, skal det som regel ske på dit lands ambassade - enten her i Danmark eller i udlandet. 

Flygtninge kan få udstedt pas i Danmark
Nogle udlændinge er forhindret i at få et pas af myndighederne i deres hjemland. Hvis du har opholdstilladelse i Danmark som flygtning, og hvis du ikke kan søge om pas i dit hjemland (der hvor du er statsborger), kan du få et pas udstedt af de danske myndigheder.

Statsløse kan få et fremmedpas
Hvis du har opholdstilladelse i Danmark, og hvis du er anerkendt som statsløs, så kan du få udstedt et fremmedpas. Reglerne er beskrevet i FN´s konvention om statsløse personers retsstilling af 28. september 1954. 

Familiesammenførte
Hvis du har opholdstilladelse i Danmark, kan du få et dansk fremmedpas hos Udlændingestyrelsen, hvis du ikke kan få udstedt et pas af myndighederne i dit hjemland (statsborgerskabsland).

Læs mere om pas til udlændinge på Udlændingestyrelsens hjemmeside