Løntilskud til nyuddannede med handicap
Hvis du er nyuddannet og har et handicap, kan du søge job med en særlig form for løntilskud
Løntilskud til nyuddannede med handicap - isbryderordningen
Hvad er løntilskud til nyuddannede med handicap?
Løntilskud til nyuddannede med handicap er en særlig løntilskudsordning, der kaldes ”isbryderordningen”. Hvis du er nyuddannet og har et handicap, giver støtteordningen dig mulighed for at opnå erhvervserfaring inden for dit fagområde. Det sker ved, at du kommer i løntilskud i en offentlig eller privat virksomhed.
Et løntilskud betyder, at du bliver ansat til overenskomstmæssig løn, mens din arbejdsgiver modtager et tilskud til din løn fra jobcentret.
Hvem kan komme i løntilskud?
For at komme i en isbryderordning er det et krav, at du opfylder alle betingelserne:
- du har et handicap
- du har gennemført en uddannelse, der varede mindst 18 måneder
- uddannelsen giver ret til at blive optaget i en a-kasse. Men der er ikke krav om medlemskab.
- du mangler erhvervserfaring inden for det område, du er uddannet til
- du bliver ansat i isbryderordningen, inden to år efter du har afsluttet din uddannelse.
Der er ikke krav om, at du skal være ledig, inden du bliver ansat i isbryderordningen. Det betyder, at du kan komme i isbryderordningen direkte fra uddannelse eller job.
Hvem skal jeg kontakte for at komme i løntilskud?
Hvis du vil klage
Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden 4 uger. Kommunen skal så genvurdere sin afgørelse inden 4 uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) kan give dig uvildig rådgivning, når din sag er gået i hårdknude, eller du føler dig uretfærdigt behandlet.
Du kan søge aktindsigt i dine sager, fx:
-
hos kommunen
-
hos lægen
-
på hospitalets forskellige afdelinger
Læs mere om at søge aktindsigt og om offentlighed i forvaltningen:
Yderligere information
Lovgivning
Læs også
På borger.dk
- Hjælpemidler til job, hvis du har handicap
- Tolkning for personer med hørehandicap
- Personlig assistance til job, hvis du har handicap