Ved at klikke på kortet, kan du via linket finde en beskrivelse af det enkelte område. 

Søgefeltet kan bruges ved en adressesøgning, du kan også zoome i kortet for at opnå de ønskede funktioner. Knappen ”Vis position” er god, hvis du er udendørs med din telefon og ønsker oplysninger om det sted du befinder sig.

Introduktion til karakterkortlægningen

Esbjerg Kommune har et politiske mål om at beskytte og udvikle kommunens unikke landskaber.

Et vigtigt redskab i den sammenhæng er en landskabskarakteranalyse. En landskabskarakteranalyse beskriver landskabets karakter og peger på, hvilke landskabelige træk vi skal bevare eller bygge videre på.

Landskabets karakter er et andet ord for landskabets udtryk. Karakteren skabes i et samspil mellem naturgrundlaget, den menneskelige påvirkning af området og de rumlige visuelle forhold. 

Kommunens landskaber er analyseret med udgangspunkt i landskabskaraktermetoden. På baggrund af erfaringer fra den første analyse, er produktets form og indhold tilpasset, for at gøre det lettere tilgængeligt for både borgerne og forvaltningen.   

Med kommuneplanen har vi forpligtet os til at understøtte og udvikle de enkelte karakterområders unikke karakter. Det kan ske gennem planlægningen på både kommune- og lokalplan niveau, men også gennem sagsbehandling efter for eksempel byggeloven, planloven (landzone bestemmelserne) og husdyrloven.

Nærværende plan siger ikke, hvad den enkelte lodsejer må eller ikke må, men formidler væsentlige landskabstræk og -værdier, som det er hensigtsmæssigt at understøtte.

Samtidig med karakterkortlægningen er der sket en revision af kommuneplanens landskabsbindinger. 

Læsevejledning

Karakterområder – den geografiske inddeling

Nærværende karakterkortlægning skal ses i sammenhæng med kommuneplanens digitale kort over landskabskarakterområder. Karakterområderne er navngivet og nummereret og hvert område er behandlet selvstændigt i landskabskarakterkortlægningen.

Karakterområderne er udpeget på baggrund af naturgrundlaget, arealanvendelsen og de rumlige visuelle forhold. Det er samspillet mellem disse tre forhold, der giver det enkelte karakterområde et særligt udtryk, og får det til at adskille sig fra de omkringliggende områder. Grænsen mellem to karakterområder vil nogen stedet opleves som tydelig, mens den andre steder vil være mere flydende. Bevæger man sig på kanten af et karakterområde, kan man derfor med fordel orientere sig i analysen for naboområdet. Grænsen mellem vadehavet og marsken er et eksempel på en tydelig grænse, mens overgangene mellem mange af ådalene og bakkeøerne de fleste steder er mere flydende.     

I en del af karakterområderne findes der et eller flere afgrænsede og beskrevne underområder. Underområder er dele af karakterområdet, der adskiller sig fra det øvrige karakterområdet på en eller flere parametre, men som set i det store billede hører sammen med karakterområdet. Underområderne er typisk beskrevet selvstændigt, fordi der her findes nogen særlige sårbarheder.

Karakterkortlægningen – beskrivelse, vurdering og strategi

For hvert karakterområde findes et kapitel, der foruden et indledende resume består af tre dele; 1) kortlægning og beskrivelse 2) vurdering og 3) strategi.

Kortlægning og beskrivelse

Kortlægningen og beskrivelsen indledes med en beskrivelse af de natur- og kulturgeografiske forhold i karakterområdet. Den naturgeografisk beskrivelse omfatter forhold som landskabsdannelse, terræn og jordbundsforhold mens den kulturgeografisk del beskriver mennesket udnyttelse og indretning af landskabet. Det kan være i form af landbrugsdrift, råstofindvinding, bebyggelse og beplantning. Der er fokuseret på at beskrive landskabets skala og struktur, hvor dette er afgørende for oplevelsen af karakterområdet.

Karakterområdets rumlige visuelle forhold beskrives med udgangspunkt i de karaktergivende landskabselementer. Forhold som områdets skala, rumlige afgrænsning, kompleksitet og visuel uro beskrives med faste formuleringer ud fra tretrinsskalaer for at gøre beskrivelserne sammenlignelige på tværs af karakterområderne:   

• Skala er et relativt mål for dimensionerne af de karaktergivende landskabselementer og de rumlige forhold. Landskabets skala beskrives som stor, mellem eller lille skala.
• Den rumlige afgrænsning er et relativt mål for, hvor åbent landskabet er. Udtrykkene åbent, transparent afgrænset og lukket bruges til at beskrive, hvor åbent landskabet opleves.
• Landskabets kompleksitet siger noget om, hvor sammensat landskabet er, og hvor mange landskabselementer, der er med til at give landskabet dets karakter. Kompleksiteten beskrives med udtrykkene; meget sammensat, sammensat og enkelt.
• Visuel uro er et relativt mål for i hvor høj grad landskabs oplevelsen præges af genstande i bevægelse. Området kan være enten roligt, middelroligt eller uroligt.

Områdets tidsdybe er et udtryk for den tidsperiode, hvor landskabskarakteren blev grundlagt. Tidsdybden er ofte varierende inden for karakterområdet.

Hvis der er særlige oplevelsesværdier indenfor karakterområdet er de beskrevet i et selvstændigt afsnit. Det kan være særligt smukke udsigter, markante geologiske formationer eller kulturhistoriske strukturer og enkeltelementer, som der bør tages særligt vare på.

Vurdering

Når landskabet er beskrevet foretages der en vurdering af landskabet. Også her tages der udgangspunkt i en række faste formuleringer for at gøre vurderingerne sammenlignelige på tværs af karakterområderne:

• Landskabskarakterens styrke er et udtryk for, hvor tydeligt de karaktergivende landskabselementer og rumlige visuelle forhold fremstår, hvor godt landskabets oprindelse afspejles i karakteren og hvor godt samspillet er mellem naturgrundlaget og de kulturgeografiske strukturer. Området vurderes som enten særligt karakteristisk, karakteristisk eller karaktersvagt.
• Landskabskarakterens tilstand er en vurdering af, hvor intakt landskabet er, de karaktergivende landskabselementers tilstand og hvor upåvirket landskabet er. Tilstanden vurderes om god, middel eller dårlig.
• Landskabskarakterens sårbarhed er et udtryk for i hvilken grad landskabskarakteren kan påvirkes (forringes) af ændringer i landskabets.

Vurderingen afsluttes med at beskrive forholdet til de omkringliggende områder.

Strategi

Karakterkortlægningen af de enkelte områder afsluttes med en strategi for områdets fremtidige udvikling. Det beskrives, hvilken udvikling Esbjerg Kommune ønsker, der skal ske og hvorfor.

Karakterkortlægningen er kortfattet og generel. Den giver et overordnet indtryk af, hvilket landskab man arbejder med, men den rummer ikke alle detaljer inden for hvert karakterområde. Der vil derfor altid være behov for en konkret vurdering af det lokale landskab, når der skal laves ny planlægning eller sagsbehandling.