Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Bevaringsværdige bygninger og miljøer

I Esbjerg Kommune har vi ca. 6000 bevaringsværdige bygninger. Mange af bygningerne er omfattet af en bevarende lokalplan eller en deklaration, som fortæller, hvilke arbejder der må udføres på den enkelte bygning og hvorvidt, det kræver en forudgående tilladelse eller ej.
De resterende bygninger er omfattet af kommuneplanen. Esbjerg Kommune har udarbejdet en Bevaringsstrategi, som er indarbejdet i kommuneplanen. Bevaringsstrategien er politisk vedtaget.

Bevaringsstrategi for håndtering af Esbjerg Kommunes bevaringsværdige bygninger

Godkendt af Plan & Miljøudvalg den 06-10-2015.

Bevaring af bygningskulturen er en del af Planlovens formål. Planloven tilsigter særligt at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber.

Bygningsbevaring er altså en væsentlig del af kommunernes opgave i forvaltningen af Planloven, når de bestående kvaliteter og værdier skal sikres.

Som en del af Esbjerg Kommunes bevaringsarbejde indgår udpegningen af bevaringsværdige bygninger. Registreringen af bevaringsværdi er et redskab for kommunerne, så de kan udpege bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen eller i en lokalplan. Først da er en bygning nemlig bevaringsværdig i lovens forstand. Slots - og Kulturstyrelsen kan også udpege bevaringsværdige bygninger. Det er altid kommunen, der har ansvaret for bevaringsværdige bygninger, uanset om de er udpeget af kommunen selv eller af Kulturstyrelsen.

Udpegning af bevaringsværdige bygninger efter SAVE-metoden:

Gl. Ribe Kommune og Gl. Esbjerg Kommune udarbejdede i henholdsvis 1990 og i 1991 i samarbejde med Miljøministeriet en bevaringsregistrering af kommunernes bygninger, der er opført inden 1940, efter SAVE-metoden. I dag kan bygninger opført efter 1940 også tildeles en bevaringsværdi efter SAVE-metoden efter en konkret vurdering.

Kulturstyrelsen har udarbejdet SAVE-metoden med tilhørende vejledning til udpegning af de bevaringsværdige bygninger. Bevaringsværdien relaterer sig alene til bygningens ydre og bliver vurderet på en skala fra 1 til 9 efter fem følgende parametre:

Arkitektonisk værdi.
Kulturhistorisk værdi.
Miljømæssig værdi.
Originalitetsværdi.
Tilstandsværdi.

De fem parametre bliver opsummeret til en overordnet bevaringsværdi og inddelt i tre grupper:

1-3: Høj bevaringsværdi.
4-6: Middel bevaringsværdi.
7-9: Lav bevaringsværdi.

Som hovedregel vil den arkitektoniske og den kulturhistoriske værdi veje tungest.

Esbjerg Kommunes bevaringsværdige bygninger

I Kommuneplanen er bevaringsværdige bygninger, der har en SAVE-værdi på 1-5, registreret. Af kommuneplanens rammedel fremgår, at bevaringsværdige bygninger skal søges bevaret, hvis de ligger i et kulturmiljø*. Uden for de bevaringsværdige kulturmiljøer er det alene bygninger med høj bevaringsværdi på 1-3, der skal søges bevaret.

*Et kulturmiljø er defineret som et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Udpegningen og beskrivelserne af de bevaringsværdige kulturmiljøer fremgår af Kommuneplanen. Kulturmiljøer indgår sammen med de bevaringsværdige bygning som en del af kommunens bevaringsindsats og anvendes i vurderingen af særlige hensyn i forbindelse med planlægning og landzoneadministration.

Bevaringsstrategi

Nedenfor er beskrevet 4 principper for hvordan Esbjerg Kommune vil forvalte de bevaringsværdige bygninger fremadrettet.

Principper godkendt af Plan & Miljøudvalg den 06-10-2015;

De 4 principper

Vil du undersøge en bygnings evt. SAVE værdi kan du se på et online kort, som er tilgængeligt via linket her på siden:

Sådan bruges kortet

Du kan enten finde en bygning på kortet eller ved at søge på adressen.

Du kan komme i gang med at bruge kortet på disse tre måder:

1. Søg en adresse (øverste højre hjørne)
2. Zoom i kortet vha. søgeværktøjerne eller + - knappen
Bemærk, der skal zoomes tilstrækkeligt langt ind på kortet for at kunne se bygningerne.
3. Få informationer om bygningen ved at aktivere ”i”- knappen og klik på kortet/ ejendommen.
Her gives informationer om bygningens opførelsesår, om den er fredet eller bevaringsværdig. Der kan på de fleste ejendomme også ses et foto.