Sølvmåger er større måger, og har lyserøde ben og kraftigt gult næb med en rød plet. Deres hoveder synes at have et evigt surt og skummelt udtryk. De kan bo diskret i byer, hvor de ikke er larmende, bortset fra i yngletiden. Da kan de være konfrontatoriske, og foretage skræmmeudfald mod bl.a. mennesker. Det er måger med selvtillid, som både kan lære at plyndre affaldsspande og gå efter mad uden opsyn. Sølvmåge kan endda forsøge sig med simpelt røveri, når man spiser friluftssnack.
Hættemåger har i yngletiden brunt hoved og resten af tiden en brun kindplet. Ellers kendes de let på de røde ben. Det er ikke store måger, men de yngler i naturen i kæmpe kolonier, og kan også oprette små kolonier på tage i byerne eller på øer i søer i parker. De er ikke aggressive, men meget aktive og kan være påtrængende ved deres fødesøgning og pga. deres antal er de generende med deres skrig og klatter.
Stormmåger har gulgrønne ben og et lille, gult næb. Lige som sølvmåger har de et karakteristisk udtryk i hovedet, men de ser i stedet lidt forbavsede eller ligefrem godmodige ud. De er da også mere omgængelige end sølvmågerne, og bliver gerne fordrevet fra deres bykolonier af dem. Stormmåger er derimod almindelige gæster i byer, hvor de mest bare er irriterende, når de søger føde i store flokke. Når man ser måger lede efter mad bag en pløjende traktor, er det oftest stormmåger.
I byen kan man også se andre arter af måger, som kan give anledning til bekymring, men som er uskadelige:
Sildemåger ligner sølvmåger en del i størrelsen, men har gule ben og en stemme, der lyder lidt som et båthorn. En flok kan i august – september slå sig ned nær kystnær menneskelig bebyggelse, men det skyldes oftest, at sildemåge er en trækfugl, som overvintrer i Biscayen eller i Middelhavet. Når flokken er samlet og klar til at drage sydpå forsvinder de igen, men når trækflokken bygges op, kan det foregå under en del snakken. Det er normalt overstået på få dage, men kan gentages årligt. Flokke ses normalt ikke inde i byen.
Svartbag er verdens største mågeart. Dens ben er gråhvide med lyserødt skær, og dens næb er kraftigt med nedadbøjet spids. Den er sky og sjældent set i byer, men måger, som f.eks. tidligere har fundet føde på en havn kan godt lande tæt på mennesker. Så kan sådan en måge virke skræmmende stor, men svartbag er faktisk meget forsigtig og flyver straks lidt væk, når man nærmer sig. Den er en ægte havfugl og yngler ikke i byer, men kan om foråret komme på besøg hos kolonier af andre måger, hvor svartbag røver æg og unger – og så larmer den plyndrede mågekoloni endnu mere.
Terner er ikke måger, selv om de ellers ligner lidt i adfærd og farver. De er elegante flyvere, som kun er i Danmark i yngletiden og trækker langt bort til fjerne egne af kloden. De tager ikke skrald, men lever ved kysterne af insekter og småfisk. I Esbjerg har bl.a. sandterne ynglet på store, flade tage ved Esbjerg havn. Når de har æg og unger om foråret dykker og skider terner mod folk, som passerer kolonien, og man kan blive tildelt et hak i hovedet. Det sidste sker oftest, mens man færdes alene; slår man derimod følge med andre personer opfattes man som harmløs, og kan som regel gå i fred. Terner må ikke reguleres.