For at modtage tilskud skal din aftenskole være af folkeoplysende karakter. Du skal tilbyde folkeoplysende voksenundervisning efter folkeoplysningsloven, som du kan læse mere om i Folkeoplysningsloven på retsinfo.dk.
For at opfylde kravene for at være en folkeoplysende aftenskole skal din aftenskole:
- have formuleret et formål med aftenskole uddannelsen, som fremgår af vedtægten.
- tilbyde folkeoplysende voksenundervisning efter denne lov
- have en bestyrelse, der består af mindst 5 medlemmer
- give deltagerne mulighed for en plads i bestyrelsen
- som udgangspunkt være åben for alle
- være hjemmehørende i Esbjerg Kommune
- have en virksomhed, der er almennyttig og kontinuerlig
- alle aftenskoler der modtager tilskud fra offentlige myndigheder skal registreres i CVR registret og anvise en NemKonto.
Om reglerne i lov og bekendtgørelsen er opfyldt, tager Kultur & Fritidsudvalget stilling til.
Du skal derudover være opmærksom på at din aftenskoles vedtægter skal indeholde oplysninger omkring:
- aftenskolens formål
- valg til bestyrelsen og antallet af bestyrelsesmedlemmer
- regnskabs- og formueforhold, herunder valg af revisor
- aftenskolens hjemsted
- betingelser for medlemskab
- tegningsret for aftenskolen (hvem kan skrive under på aftenskolens vegne)
- procedure for vedtægtsændringer
- anvendelse af aftenskolens eventuelle overskud ved ophør