Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Opladning af elbiler og plugin-hydbrider

Her kan du få overblik over placeringen af de offentligt tilgængelige ladestandere på kommunens arealer og læse mere om reglerne for at benytte ladefaciliteterne. 

I samarbejde med private ladeoperatører etableres der offentlig tilgængelige ladestandere på en lang række placeringer rundt om i kommunen. Husk at lægge mærke til skiltningen. En ladeplads er nemlig ikke en parkeringsplads.
I kortet nedenfor kan du se placeringerne af de eksisterende ladepunkter og de mange nye, der er på vej. 

Klik på kortet, så kan du zoome og klikke på mere info

Sådan bruger du kortet

På kortet kan du få overblik over placeringen af de eksisterende og kommende ladepunkter i kommunen. Du kan navigere ved at trække i kortet og zoome ind/ud ved at scrolle. Vær dog opmærksom på, at kortet kan have fejl, og at man altid skal følge de skilte og anvisninger, der står på stedet ved anvendelse af ladepunkterne. 

Ofte stillede spørgsmål om opladning og parkering

Hvad er god "ladestil"?

En ladeplads er ikke en parkeringsplads. Derfor opfordrer vi til, at du flytter din bil, så snart den er færdig med at lade. På den måde kan flere få glæde af ladefaciliteterne og du undgår at få en p-afgift, hvis pladsen er omfattet af p-restriktioner.