Sådan søger du
Du skal kontakte egen læge og derefter kan lægen henvise dig.
Hvem kan få gratis behandling
Du har mulighed for gratis behandling hos en fysioterapeut, hvis:
- Du har et svært fysisk handicap
Bemærk, at det ikke betragtes som et svært fysisk handicap, hvis du kan klare dig selv indendørs i døgnets 24 timer uden hjælp eller hjælpemidler. - Du har en funktionsnedsættelse som følge af fremadskridende sygdom
- Din sygdom eller dit handicap er nævnt på sundhedsstyrelsens hjemmeside
Træning og behandling for dig med svært fysisk handicap
Vederlagsfri fysioterapi kan foregå både som holdtræning og som individuel behandling. Træningen kan foregå i træningslokale, varmtvandsbassin eller som ridefysioterapi i en ridehal.
Træning for dig med funktionsnedsættelse
Hvis du har funktionsnedsættelse som følge af fremadskridende sygdom, så foregår din vederlagsfri fysioterapi enten som holdtræning i træningslokale eller varmtvandsbassin. Undtagelsesvist kan det også være individuel behandling.