For samfundet medfører mangelfuld hygiejne store udgifter til sygefravær, behandling og pleje.
Det er svært at opgøre alle omkostninger relateret til hygiejne som risikofaktor. Det er dog klart, at sygefravær pga. infektioner fører til kommunale omkostninger; f.eks. er det skønnet, at korrekt håndhygiejne i daginstitutionerne ville kunne spare samfundet for et trecifret millionbeløb (ref. 1). F.eks. skyldes indlæggelse af beboere fra plejehjem ofte infektion (ref. 1).
Ud over store økonomiske omkostninger, kan mangelfuld hygiejne udløse eller forlænge sygdom og derved påvirke borgerens livskvalitet væsentligt.
Fra et samfundsperspektiv har vi en interesse i at mindske forekomsten af resistente bakterier for ganske enkelt at sikre behandlingsmulighed med antibiotika. WHO har dystre forudsigelser, idet det forudses, at dødsfald som følge af anitbiotikaresistens vil kunne overhale dødsfald pga. cancer på verdensplan i 2050, medmindre vi får bremset op for resistensudviklingen.
Sundhedsstyrelsen har siden 2014 opfordret kommuner til at etablere hygiejneorganisationer i takt med udviklingen i Det Nære Sundhedsvæsen, og Covid-pandemien blev for mange kommuner den udløsende faktor i at anerkende behovet.
I Esbjerg Kommune blev det i efteråret 2020 besluttet af et enigt byråd, at der skulle etableres en tværgående hygiejneorganisation, og den blev etableret i foråret 2021.
I maj 2021 godkendte byrådet en strategi for hygiejne med gyldighed til og med 2023. Denne strategi beskrev missionen, opbygningen af hygiejneorganisationen samt konkrete mål for etableringsfasen, samarbejde og krav til kompetencer.
Denne strategi for 2024-2030 er en naturlig videreudvikling af den første strategi og afspejler, at hygiejneorganisationen nu er veletableret og i stabil drift.
Udover at missionen er forstærket med en beskrivelse af det akutte beredskab er den uændret i forhold til strategi for 2021-2023. De væsentlige forandringer i den nye version er, at målene nu er mere langsigtede og at den borgerrettede del er optimeret.
