Vi arbejder med relationspædagogikken og tilknytningsteori. Udgangspunktet er en solid forståelse af unge med psykiatriske problemer og konsekvenserne af disse problemer for den unges udvikling: Selv små skridt kan være svære, og tilknytning og tillid til andre kan være en langvarig og svær proces. Unge, der har oplevet svigt, misforståelser og udstødelse har brug for at blive insisteret på igen og igen, på trods af en adfærd, der til tider kan virke frastødende.
Hos de unge er det afgørende at møde dem i en relation, hvor de oplever, at der ikke lægges for stort et pres på deres udvikling, men at de derimod får lov til at udvikle sig i eget tempo.
Det er det at skabe og være i relationen, der er i højsædet, og vejen derhen er ikke så vigtig. De unge skal finde tilliden til os og derigennem tilliden og troen på sig selv og verden. Vi er ofte den primære kontakt mellem den unge og omverdenen.
Ved afvisninger er vi vedholdende og rummer disse på en måde, så den unge igen optager kontakten.
Støtte i egen bolig
Unge inden for vores målgruppe har ofte behov for støtte i egen bolig til både praktiske, sociale og psykiske problemstillinger.
Ydelsen består i at vurdere hvilken og hvor megen støtte, den unge har behov for. Det kan være alt fra morgenvækning, daglig kontakt til kontakt og samvær et par gange i ugen.
Nogle unge har brug for støtte til økonomi, rengøring, madlavning , m.v. mens andre kun har behov for støtte i form af samtaler/samvær.
Vi indgår oftest i et tæt samarbejde med øvrige aktører i den unges liv, så vi støtter op om at også disse møder den unge med forståelse og krav, der sikrer udvikling frem for tilbagetrækning.
Hjemmestøtte
Støtte i hjemmet hvor myndighed og familien vurderer, at en anbringelse ikke er på tale, eller hvor der endnu ikke er klarhed over, hvilken foranstaltning der er behov for.
Her ville vi kunne bidrage med samtaler til såvel den unge som forældrene med det som mål at anvise nye handlemuligheder.
Vi sætter ord på det vi ser, hører, oplever og fornemmer. Vi taler om det, der er inden i, og hvorfor det giver vanskeligheder i livet for såvel den unge som familien.
Vi samtaler, laver aktiviteter, er i dialog med øvrige aktører i familien og den unges liv, udnytter familien potentiale for selvudvikling og giver råd, vejledning og anvisninger efter behov.