Prøvelsesattest
Vi er forpligtet til at undersøge, om I begge opfylder betingelserne i Ægteskabsloven for at indgå ægteskab. Hvis betingelserne er opfyldte, udsteder vi en prøvelsesattest.
Hvis I vil giftes i en anden dansk kommune, i en kirke eller et andet trossamfund, sender vi prøvelsesattesten i jeres digitale postkasse.
Har I ikke digital post, bliver attesten sendt med almindelig post.
Attesten skal I selv aflevere til den pågældende kommune, kirke eller trossamfund. Alt omkring vielsen skal I også aftale med præsten eller den ansvarlige i et anerkendt trossamfund.
Prøvelsesattesten er gyldig i 4 måneder. Kan I ikke blive gift inden attesten udløber, skal I som udgangspunkt søge på ny.
Navneændring
Hvis I ønsker at antage hinandens mellem- og/eller efternavn, skal I udfylde an ansøgning om navneændring.
Klik her i teksten for at komme direkte over på Borger.dk, hvis I kan finde ansøgningen