Arealer, der ligger i områder, som er udpeget til byudvikling, drives som almindelig agerjord – men uden brug af pesticider.

I forvaltningen af arealerne prøver vi at skabe mulighed for færdsel i eller langs mange af kreaturindhegningerne.

De kommunalt ejede arealer kan også bruges til andet end landbrugsdrift blandt andet hundetræning.

"Måde Deponi" er et eksempel på, hvordan en kedelig losseplads forandres til et naturområde. Et markant landskab ganske tæt på Esbjerg, der er kendt som Måde Bakker.

I takt med at affaldsdeponeringen afsluttes, bliver området påført nyt rent muldlag, så der ikke er nogen risiko for kontakt med forurenet jord og derpå bortforpagtet til afgræsning.

Det retablerede deponi vil også frem over blive overvåget af Miljøstyrelsen, der sikrer at forurenende stoffer fra deponiet ikke spredes til omgivelserne.

Når deponeringen i området engang er endeligt afsluttet, vil der blive lavet stier og publikumsfaciliteter, så stedet kan blive til et rekreativt område under navnet Måde Bakker.

"Midgårdsormen" i landsbyen Lustrup ved Ribe er et andet eksempel på en vellykket deponering af lettere forurenet vejjord.
Her deponere kommunen igennem en længere årrække lettere forurenet jord. Depotet er formet som en vold, der danner en slange - kaldet "Midgårdsormen" fordi, det ligger tæt på Ribe Vikingecenter. Bakkerne er tildækket med ren muld og tilsået med græs. Efter at have været afgræsset nu i en årrække, er der fremkommet et dejligt afvekslende landskab, som afgræsses med får. Der er fri adgang for færdsel til fods og med hund i snor på arealet - og Vikingecenteret afholder hvert forår bueskydningskonkurrence på arealet

Mågehøj ved Vognsbøl Engvej/Gravlundvej/Hjertingvej i Esbjerg indeholder elemente af både Måde Deponi og Midgårdsormen. Området var oprindeligt et engareal, der i en lang årrække blev anvendt til deponering af dagrenovation og siden er blevet afdækket med letter forurenet jord. Der er nu slutafdækket med ren muld. Der er sået græs og arealet anvendes til friluftsaktiviteter og til høslæt.

Mange af kommunens bynære naturarealer bliver afgræsset med nøjsomme kødkvægracer, som Hereford, skotsk højland, galloway og black angus, der kan gå ude hele året og trives på næringsfattige arealer. Vores idé med den driftsform er, at bevare - og nogle steder genskabe naturtyper, der er trængte i det moderne landbrugslandskab.

Dyrene skaber ved afgræsningen et overdrevsagtigt landskab, hvor hårdføre og tornede vækster vokser op på græsningsarealet. På billedet vises en hvidtjørn, der er bidt godt eller nærmest klippet til af kvæget, men som udvikler sig, når den er over bidhøjde.

I forbindelse med de plejede naturarealer sørger vi for, hvor det er muligt, at skabe adgangsmuligheder for byens borgere. Det er oftest i form af stier rundt langs indhegningerne.

Nogle steder er der også lavet klaplåger eller anden adgang til færdsel til fods. Her skal man ALDRIG medbringe løse hunde og i øvrigt vise hensyn til dyrene.

Selv om dyrene er fredelige, skal man dog ikke forsøge at komme dem nær. Det er forbeholdt ejeren af dyrene. Det er nok også de færreste, der har lyst til at tage tyren ved hornene som vist på billedet. HUSK – færdsel på græsningsarealer er på eget ansvar.