Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Skilsmisserådgivning ved Familiekontakten

Har I brug for rådgivning inden, efter eller i forbindelse med skilsmisse?

Skilsmisserådgivning

Familiekontaktens skilsmisserådgivning tilbyder råd og vejledning til jer forældre som overvejer eller står midt i en skilsmisse eller er skilte og gerne vil styrke samarbejdet og kommunikationen til glæde for børnene og jer som forældre.
 
Når bruddet rammer ens familie, er det ofte forbundet med svære følelser og det kan være hjælpsomt at få talt om det. 
 
Derfor kan det være afgørende, at I får sat ord på det, der bekymrer, stresser eller frustrere jer som forældre, for at kunne komme godt videre og indgå i et hensigtsmæssigt samarbejde med hinanden. 
 
Det er vigtigt at understrege, at vi ikke forholder os til samværsordninger, bopæl og forældremyndighed, da den del ligger ved Familieretshuset ved uenighed. 
 
Skilsmisserådgivningen tilbyder både fælles og individuelle samtaler.

Fælles skilsmisserådgivning

Fælles skilsmisserådgivning kan udgøre en tryg ramme for, at man kan arbejde på at styrke det fælles forældresamarbejde.
 
Oftest kan der være særlige udfordringer ved: 
 
  • At snakke med ens barn om skilsmissen?
  • Barnets reaktioner på skilsmissen 
  • Hvordan man bedst støtter børns reaktioner
  • Hvordan udvikler vi et godt forældresamarbejde omkring børnene?
  • Hvordan man indretter hverdagen bedst muligt med dele-børn
  • Når man bliver forelsket igen
  • Den sammenbragte familie ”Dine, mine og vores børn”
Den fælles skilsmisserådgivning kan også kombineres med mulighed for at invitere børn med ind i samtalerne i de tilfælde, hvor det vurderes relevant og til gavn for børnene.

Individuel skilsmisserådgivning

For mange er en skilsmisse forbundet med mange svære følelser såsom sorg, afmagt, frustration, vrede mv, og det kan være individuelt hvordan man takler og reagere i den livsomvæltning man står i, og det kan vanskeliggøre det yderligt, at man er forskellige steder i forhold til at være forældre hver for sig.
Familiekontaktens skilsmisserådgivning tilbyder også individuelle samtaler for at kunne komme godt videre efter et brud og blive bedre i stand til at indgå i et hensigtsmæssigt forældresamarbejde omkring fælles børn. 
Ofte kan der være særlige udfordringer ved:
  • Hvordan tager jeg mig af mig selv og mine egne reaktioner efter et brud?
  • Hvordan støtter jeg bedst muligt mine børn?
  • Hvad kan jeg selv bidrage med for at bedre mit samarbejde med den anden forælder?

Kontakt

Familiekontakten er placeret på Hovedbiblioteket i Esbjerg på 1. sal. 

Skilsmisserådgivningen holder åbent tirsdag og torsdag kl. 12:30-15:30.

Familiekontaktens skilsmisserådgivning kan også kontaktes i åbningstiden på telefon: 76 16 38 30. 

Tid kan bookes via dette link:https://reservation.frontdesksuite.com/esbjerg/samtale.