Esbjerg Kommunes klare mål er at fjerne barrierer og skabe en online-oplevelse, hvor alle kan få adgang til og bruge digitale tjenester og indhold. Vi har iværksat en række tiltag for at leve op til det ansvar, der ligger i webtilgængelighed.
Webtilgængelighed for alle på Esbjerg Kommunes hjemmeside
Vores hjemmeside er for alle. Vi stræber derfor efter, at Esbjerg Kommunes hjemmeside er digitalt tilgængelig for alle – altså webtilgængelig. Det gør vi dels for at sikre, at alle – også dig med funktionsnedsættelser eller et handicap – har mulighed for at få adgang til informationer og tjenester, men også for at øge brugervenligheden.
Se video: Nødvendigt for nogle - godt for alle
Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet en video som visualiserer nogle af de udfordringer, mennesker med forskellige funktionsnedsættelser møder, når de besøger offentlige myndigheders og offentlige organers websteder.Bemærk: Alle eksperimenter er udført på et simuleret websted.
Du kan afspille videoen i synstolket version ved at klikke på synstolkningsikonet "Audio Description" i videomenuen.