Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Din side som barn og ung

De voksne skal passe godt på jer børn og unge under 18 år. Derfor siger loven også, at du har ret til at få hjælp, hvis du har brug for det. Her på siden kan du se, hvordan du får hjælp af os her i Esbjerg Kommune.

Ring til en voksen i kommunen

Hvis du er under 18 år og føler dig ked af det, bange eller har brug for at tale med nogen, kan du ringe til os i kommunen. Vi vil gøre vores bedste for at hjælpe dig, men dit navn kan ikke altid holdes hemmeligt, hvis vi skal hjælpe dig.

Du kan ringe til kommunen alle hverdage: 

Mandag - onsdag: 8:00 - 15.30 

Torsdag: 8:00 - 17:00 

Fredag: 8:00 - 13:30 

På telefon: 

76 16 35 08

 

Andre du kan ringe til

Ring til BørneTelefonen

BørneTelefonen er en gratis telefon, chat og hjemmeside, hvor du altid kan tale med en voksen om dine problemer. Du behøver ikke fortælle, hvad du hedder. Du kan ringe til BørneTelefonen på telefon: 116 111 hele døgnet.

Kontakt BørneTelefonen

Ring altid 112, hvis du er i fare

Bliver du slået? Har du tanker om at gøre skade på dig selv? Eller er du i fare lige nu? Så skal du straks ringe på telefonnummer 112 for at få hjælp. Du kan ringe 112 alle dage både dag og nat.

Akut brug for hjælp: Ring 112

Det kan du få hjælp til

Mobning

Når nogen siger eller gør noget, der gør dig ked af det eller får dig til at føle dig dårligt tilpas, så er det mobning. Det kan være svært at håndtere, men husk, at det ikke er din skyld, og der er hjælp at få.

Få hjælp til mobning

Skilsmisse

Når mor og far beslutter at flytte fra hinanden, kan det være både svært og forvirrende. Det er helt normalt at have mange forskellige følelser i den situation. Der er hjælp at få, hvis du som barn har brug for støtte til at komme igennem en skilsmisse.

Få hjælp til skilsmisse som barn

Sorg og familie

Når nogen, du elsker, dør, kan det være meget svært, og du kan opleve mange forskellige følelser. Det er helt normalt at være ked af det. Der er hjælp at få til at forstå og arbejde med dine følelser.

Få hjælp til sorg og familie

Trivsel, fællesskab og ensomhed

Alle har brug for at føle, at de hører til hos nogen. Hvis du føler dig alene, er der måder, du kan finde nye venner på og have det sjovt sammen med andre.

Få til trivsel, fællesskab og ensomhed

Spiseforstyrrelser og selvskade

Har du det svært med mad? Eller skader du dig selv? Det kan føles ensomt og hårdt, men husk, at du ikke er alene. Der er mennesker, der er klar til at hjælpe dig.

Få hjælp til spiseforstyrrelser og selvskade

Identitet, køn, seksualitet og sex

At lære sig selv at kende kan være både udfordrende og spændende. Uanset hvor du er på din rejse mod selvforståelse, er der hjælp og støtte at finde.

Få hjælp til identitet, køn, seksualitet og sex

Vold, overgreb og digitale krænkelser

Hvis du har været udsat for vold, overgreb eller oplevet digitale krænkelser, er der hjælp at få. Det er vigtigt at tale med nogen og søge hjælp til at håndtere det.

Få hjælp til at komme igennem vold, overgreb og digitale krænkelser

Angst, stress, psykisk sårbarhed og selvmordstanker

At håndtere følelser som angst, stress, sårbarhed og selvmordstanker kan være svært, men husk, at du ikke er alene. Der er hjælp og støtte at få. Det er vigtigt at tale åbent om dine følelser og søge hjælp, når du har brug for det.

Få hjælp til angst, stress, psykisk sårbarhed og selvmordstanker

Alkohol, nikotin, stoffer og spilafhængighed

Af og til kan det være svært at styre vores lyster, men det er vigtigt, at kæmpe mod afhængighed. Hvis du har brug for hjælp, er der støtte og vejledning til for dig.

Få hjælp til alkohol, nikotin, stoffer og spilafhængighed