En klage er, hvis du fortæller, at du er utilfreds med noget. Det kan være, hvis der er noget, du synes, er uretfærdigt, forkert eller ikke går, som det skal.
Når man klager, beder man nogen kigge nærmere på det og finde en løsning.
Hvis du er 10 år eller ældre, kan du klage. Du kan klage til din børne- og ungerådgiver. Altså den voksne, der hjælper dig i kommunen.
Du kan for eksempel klage, hvis:
- Du skal bo et andet sted end hjemme.
- Du skal komme hjem og bo igen.
- Du skal tilbringe mere tid med din familie, mens du bor et andet sted.