Du kan ikke få tilskud til dine transportudgifter, hvis der er mindre end 4 kilometer (8 kilometer tur/retur) fra din bopæl til dit tilbudssted.
Krav til afstanden til dit tilbudssted kan i særlige tilfælde fraviges, men det skal være lægeligt dokumenteret, at du ikke kan gå eller eksempelvis cykle op til 4 kilometer (8 kilometer tur/retur). Eventuel fravigelse af afstandskravet vil ske ud fra en individuel konkret vurdering.
Du kan få tilskud til dine transportudgifter, hvis der er mellem 4 og maksimalt 12 kilometer (mellem 8 og maksimalt 24 kilometer tur/retur) fra din bopæl til dit tilbudssted.
Afstanden mellem din bopæl og dit tilbudssted fastlægges af Jobcentret, og du kan få 36 kr. pr. dag, du møder i tilbuddet.
Merudgiftsgodtgørelsen er skattepligtig, beløbet er før skat og merudgiftsgodtgørelsen kan højst udgøre kr. 1.000 om måneden
Vi gør opmærksom på at modtagelse af merudgiftsgodtgørelsen kan have konsekvenser for andre ydelser/støtte du modtager.