Målet er, at ingen kæmpebjørneklo kommer til blomstring og frøsætning længere, sådan at planten inden for en kort årrække udryddes helt fra kommunen.

Kæmpebjørnekloen (i det følgende også blot benævnt bjørneklo) skal bekæmpes, fordi den ved meget aggressiv vækst kan invadere værdifulde naturtyper og andre ukultiverede områder. Til lige med den er den giftig for mennesker. Så saften fra kæmpebjørneklo gør huden overfølsom overfor sollys. Det betyder, at du kan få alvorlige forbrændinger, hvis du får plantesaft på huden og den samtidig udsættes for sollys.

Esbjerg Kommunes Byråd har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af den giftige og invasive plante over alt i kommunen. Læs mere om bekæmpelse af bjørnekloen i indsatsplanen.

Indsatsplanen betyder, at alle grundejere har pligt til at bekæmpe kæmpebjørneklo, og siden indsatsplanens vedtagelse er bevidstheden om bjørnekloens skadelighed blevet udbredt blandt kommunens borgere, der for de flestes vedkommende deltager i bekæmpelsen af egen drift.

Kæmpebjørneklo er den eneste plante der må bekæmpes med sprøjtemidler i kommunen. Det bliver gjort i områder hvor der ikke er drikkevandsinteresser eller nærhed til økologisk dyrkede marker.

Kontrol af arealer med kæmpebjørneklo skal fortsætte til der ikke er fundet kæmpebjørneklo 2 år i træk. Læs mere i tabellen over bekæmpelsesmetoder.

Der findes en lang række bekæmpelsesmetoder, som ikke er nævnt i skemaet, f.eks. termisk bekæmpelse med kulde eller varme, sprøjtning med biologiske sprøjtemidler, som hvidløgsekstrakt eller organiske syrer osv. Det kan være at metoderne er gode, men de er ikke afprøvede i samme omfang som metoderne i skemaet ovenfor og det er derfor, at Esbjerg Kommune ikke anbefaler disse bekæmpelsesmetoder.

Kæmpebjørneklo er let at kende. Den lever op til sit navn, men der findes dog forvekslingsmuligheder.

Den kan forveksles med blandt andet strandkvan. Læs mere nederst på siden.

Almindelig bjørneklo er meget mindre end kæmpebjørnekloen. Den er hjemmehørende i Danmark og ikke nogen voldsom nabo. Saften giver dog forbrændinger på samme måde som kæmpebjørnekloen.

Angelik eller skovangelik findes der en del af i Esbjerg Kommune. Det er en stor skærmplante, men ikke nær så stor som kæmpebjørneklo. Når man ser Angelik tæt på ser man let forskellen fra kæmpebjørneklo. Den glatte blåduggede stængel, de afrundede snitdelte blade med vinrøde bladfæster og ”tagrenden” i oversiden af bladstilken er gode kendetegn for Angelik.

Billedet ovenfor viser en bestand af kæmpebjørneklo i blomst i Ribe området. Planterne er over 4 m høje og har spredt hundredtusindvis af frø. I det pågældende område har bekæmpelsen været under kontrol i en årrække; men frøene kan ejeren af grunden have ”fornøjelse” af i en længere årrække. Derfor er det så vigtigt at fjerne planten, inden den når at sætte frø.

Undgå forveksling af kæmpebjørneklo og strandkvan
Pas på den sjældne strandkvan (Angelica archangelica) når kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum) bekæmpes. Herunder ses de kendetegn der adskiller de to planer.

Billeder af kæmpebjørneklo

Billeder af angelik

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo er udarbejdet som et skridt i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Esbjerg Kommune.

I juni 2004 vedtog Folketinget Lov om drift af landbrugsjorder, der bl.a. gjorde det muligt at styrke indsatsen mod kæmpebjørneklo. Efterfølgende bekendtgørelse om bekæmpelse af bjørneklo revideret januar 2006 og 2009, opstillede regler for udarbejdelse af indsatsplaner. Bekendtgørelsen medfører at hvis der udarbejdes en samlet indsatsplan for hele kommunen, dvs. for både offentlige og private arealer, vil alle grundejere i kommunen være forpligtede til at bekæmpe kæmpebjørneklo

Kæmpebjørneklo findes på alle naturtyper. Den er uønsket fordi den er invasiv, dvs. den breder sig meget hurtigt, er meget kraftigt voksende og fortrænger det oprindelige plante- og dyreliv. Langs vandløb betyder det at kæmpebjørneklo udkonkurrerer den eksisterende bevoksning hvilket i vinterhalvåret medfører at brinkerne bliver mere udsat for erosion. Plantens saft er desuden giftig at komme i berøring med for mennesker. Udbredelsen af kæmpebjørneklo i de rekreative områder medfører at flere af disse områder bliver utilgængelige for mennesker.

Kæmpebjørneklo har siden 1980’erne været bekæmpet på offentlige arealer i Esbjerg Kommune. Grunden til at der fortsat er problemer med udbredelse af kæmpebjørneklo er bl.a., at ikke alle private lodsejere har bekæmpet planten på deres jord. Da hver plante sætter tusindvis af frø har den bredt sig fra disse områder til omkringliggende arealer og langs vandløb.

Hvis planten ikke bekæmpes, spredes frø til omgivende arealer og ejeren af naboarealet kan bekæmpe i årevis uden effekt. Når bekæmpelsen ikke koordineres vil problemet fortsætte i mange år. For at sikre udryddelse af kæmpebjørneklo er det nødvendigt at bekæmpelsen koordineres på alle arealer, både private og offentlige.

Efter endelig vedtagelse af indsatsplanen er det muligt at påbyde private at bekæmpe på egen grund. 

Formålet med indsatsplanen er at ingen kæmpebjørneklo i indsatsområdet på noget tidspunkt må sprede frø og at alle planter, på lidt længere sigt, skal dø. 

Indsatsplanen er udarbejdet med hjemmel i Lov om drift af landbrugsjorder (Lov nr. 434 af 9. juni 2004) med efterfølgende Bekendtgørelse om bekæmpelse af bjørneklo (nr. 889 af 26/08/2004) efterfølgende revideret januar 2006 (BEK nr. 17 af 13/01/2006) og september 2009 (BEK nr. 862 af 10/09/2009). 

Indsatsplanen gælder for hele Esbjerg Kommune dvs. for både offentlige og privatejede arealer. Hermed er alle kommunens grundejere forpligtiget til at bekæmpe kæmpebjørneklo på egne arealer. 

Det anbefales at bekæmpe to gange mellem 15. april og 16. maj. Det er vigtigt at starte tidligt, når planter har to blade og kun er 10-15cm høje. Jo mindre planterne er jo nemmere (billigere) er det at bekæmpe dem.

Der er følgende minimumsfrister for bekæmpelse:
 

Efter første bekæmpelse foretager Esbjerg Kommune,Vej & Park tilsyn én gang om måneden i vækstsæsonen, for at holde øje med at der ikke er planter der blomstrer. Esbjerg Kommune har til enhver tid mod forevisning af behørig legitimation adgang til arealer omfattet af Indsatsplanen.

Hvis man ikke overholder minimumsfristerne ovenfor, udsteder Esbjerg Kommune et påbud om at foretage bekæmpelsen inden for 14 dage fra påbuddets modtagelse.

Af skrivelsen fremgår hvornår kommunen vil føre tilsyn med om arbejdet er udført, samt at kommunen kan iværksætte bekæmpelse, hvis denne ikke er udført inden tilsynet. Det fremgår også at ejeren kan straffes med bøde hvis påbuddet ikke efterkommes. Plantedirektoratet lægger ifølge Vejledende bilag af 31. juli 2006,op til at bødestørrelsen vil blive på mindst 5000 kr og ellers svare til prisen på en eventuel bekæmpelse.

Givne påbud kan påklages til Plantedirektoratet af de berørte lodsejere, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Dansk Landbrug. Klagen skal indsendes til Esbjerg Kommune og videresendes med kommunens kommentarer til Plantedirektoratet. Klagen skal være modtaget af Esbjerg Kommune inden 4 uger fra påbuddets modtagelse.

Hvilken metode der er bedst, afhænger af, hvor store forekomster der er tale om.

Enkeltstående planter og bevoksninger op til 200 individer anbefales rodstukket. Metoden er den mest effektive til at slå kæmpebjørneklo ihjel med, men den er arbejdskrævende.

Store forekomster kan slås, afgræsses eller nedpløjes. Det kan være aktuelt at anvende et sprøjtemiddel (glyphosat) til påsmøring eller evt. punktsprøjtning. Påsmøring giver det bedste resultat.

Esbjerg Kommune anbefaler anvendelse af de manuelle metoder, da de er mest skånsomme overfor miljøet. Anvender man Glyphosat, skal alle sikkerhedsmæssige og miljømæssige forskrifter overholdes, og der skal tages hensyn til at bekæmpelsesmetoden ikke må være til skade for økologiske bedrifter.

Få mere information på Esbjerg Kommunes hjemmeside: www.esbjerg.dk Søg på: kæmpebjørneklo eller hent folderen ”Kæmpebjørneklo – bekæmpelse i Esbjerg Kommune” på Biblioteket eller på Rådhuset. Den indeholder også informationer om sikkerheds- og arbejdsmiljømæssige forhold man bør tage hensyn til.

Hvis man har yderligere spørgsmål kan man henvende sig på tlf. 76 16 16 16.

Der er mulighed for at fremsætte indsigelse mod Forslag til Indsatsplanen inden 8 uger efter offentliggørelsen af Forslag til Indsatsplan. Indsigelser skal stiles til Esbjerg Kommune, Vej & Park, Frodesgade 30, 6700 Esbjerg.

Efter endelig vedtagelse af Indsatsplanen kan planen inden 4 uger fra offentliggørelse påklages til Plantedirektoratet af de berørte lodsejere, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Dansk Landbrug. Klagen har ikke opsættende virkning.