Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

For Virksomheder

I tilflytterservice er vi også klar til at hjælpe virksomheder, der gerne vil stå stærkere i forhold til at rekruttere internationale medarbejdere eller flytte medarbejdere til kommunen.

Ansætter du tilflyttere?

Tilflytterservice giver sparring til virksomheder i Esbjerg kommune omkring ansættelse af tilflyttere - for eksempel ved ansættelser fra udlandet og med præsentation af Esbjerg til rekrutteringsprojekter som er målrettet mod tilflyttere, så vi kan hjælpe din virksomhed med at tiltrække og fastholde både danske og internationale medarbejdere.

Vi er klar til at hjælpe

Tilflytterservice er med hele vejen

  • I løbet af rekrutteringsprocessen kan vi oplyse de kandidater, I ønsker at ansætte, om livet i Esbjerg Kommune.
  • Når I ansætter udenlandsk arbejdskraft, kan vi bidrage med råd og vejledning om regler og procedurer.
  • Vi kan sikre, at jeres fremtidige medarbejdere har en sparringspartner allerede før, de flytter til Esbjerg Kommune.
  • Vi kan øge chancerne for, at jeres nye medarbejdere falder godt til i Esbjerg Kommune.

Sådan bruger du Tilflytterservice i forbindelse med ansættelser

Trin 1: Kontakt Tilflytterservice

Kontakt os, så I kan informere os om, at I har ansat – eller forventer at ansætte - en tilflytter. I vælger selv, hvor tidligt i processen Tilflytterservice skal involveres, dog anbefaler vi, at det er i god tid inden ansættelsesstart ift. forberedelse og flytning.

Trin 2: Vi kontakter jeres nye medarbejder

Vi kan hjælpe jeres nye medarbejder med viden om området, som giver ro og gør alt det praktiske lidt nemmere.

Vi hjælper for eksempel med

  • Information om boligområder og at få et overblik over relevante udlejere
  • Information om skole eller opskrivning til børnepasning
  • Formalia ved ankomst fra udlandet
  • Information om danskundervisning, relevante netværk, fritid
  • Information om dansk kultur og system ved ankomst fra udlandet

Trin 3: Fald til i Esbjerg

Vi vil gerne hjælpe med at fastholde nye tilflyttere og sørge for, at de kender til de sociale aktiviteter i Esbjerg.

Vi fokuserer på:

Partnerjob

  • Personlig karrierevejledning til partnere
  • Formidling af cv til en lang række virksomheder
  • For internationale partnere afholder vi desuden jobsøgningskurser i samarbejde med Workindenmark

Sociale netværk og nyheder

  • Vi inviterer til velkomstmøde
  • Vi deler vores viden om eksisterende netværk, sociale aktiviteter og relevante begivenheder
  • Vi hjælper med at etablere nye netværk
  • Vi formidler nyheder for tilflyttere

 

Teaser til bunden af jeres jobopslag

Hvis I ønsker det, er I velkommen til at sætte en teaser i bunden af jobopslag, hvor I forestiller jer at flere ansøgere også vil være potentielle tilflyttere, som I gerne vil tiltrække. I kan for eksempel sætte nedenstående teaser i bunden af jobopslaget.

Dansk teaser

Vil du gerne vide mere om at flytte til Esbjerg Kommune? På www.nyiesbjerg.dk kan du finde den information du har brug for omkring boligområder, boligsøgning, skoleindskrivning, børnepasning og fritid. Esbjerg Kommunes Tilflytterservice er også parate til at hjælpe dig med information om området på Tel. 20 27 32 06 eller [email protected]

Engelsk teaser

Are you aiming at a life in Esbjerg? You can investigate housing, neighborhoods, childcare, schools and leisure at www.newinesbjerg.dk.  Esbjerg Newcomer Service is always ready to help with more information about the area and to help you settle. Feel free to reach out to the Newcomer Service at [email protected] or Tel. +45 20 27 32 06

Mere om reglerne

Er der styr på det hele?

Hos DI kan du læse mere om for eksempel arbejdstilladelser og ansættelsesvilkår, når du ansætter internationale medarbejdere. Du kan også downloade deres skabeloner.

Gå til Dansk Industri