Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Kulturlivet i by og natur

Vi ønsker en kulturel opblomstring, der skaber glæde og stolthed i hele kommunen og sætter os på det kulturelle landkort. Kultur skal tænkes ind i alle dele af livet, og vi sørger for tilgængelighed for alle.

Vi vil understøtte de oplevelser, der matcher vores unikke kvaliteter i vores forskellige byer og naturområder.

Vores mangfoldige kulturliv er med til at binde kommunen sammen, og bylivet og de attraktive kulturtilbud giver energi i det daglige.

Sammenholdet er stærkt i lokalsamfundene, og selv i de større byer har vi bevaret landsbyens nærhed, der gør det muligt at omsætte ideer til handling i en fart. Verdensarven Vadehavet og Mandø byder på unikke oplevelser, og naturen kan både opleves råt for usødet og i urbane grønne miljøer.

Ambitioner for vores fremtid

Byrådets strategiske satsninger frem mod 2025:

  • Mangfoldigt kulturliv
    Vi vil styrke vores samarbejde og indgå i partnerskaber, der kan være med til at udbygge vores eksisterende kulturtilbud eller bidrage til at skabe nye kulturelle flagskibe, der også tiltrækker gæster langvejs fra. Kulturen skal være tilgængelig for alle, og vi tænker de kulturelle tilbud sammen med spændende og kreativ undervisning for børn og unge. Vi har modet til at gå nye veje og eksperimentere. De ildsjæle, der skaber energi og store oplevelser, skal løftes.
     
  • Liv og energi i storby og lokalsamfund
    Storbyen bliver mere spontan og levende, når kulturen bliver en del af bybilledet. Kulturinstitutioner skal indtage gademiljøet, mens mere spontane events og urban art også er på ønskesedlen. Vi udbygger de allerede gode rammer for både at skabe og opleve kultur og events. Borgere, lokalråd, foreninger og det offentlige skal samarbejde om at styrke den lokale kultur i hele kommunen.
     
  • Tilgængelige naturoplevelser
    Som borger skal det være let at få overblik over de mange muligheder for at få interessante naturoplevelser og energiboosts i det grønne. Naturen er også en idrætsarena, der indbyder til et aktivt friluftsliv. Alle skal kunne komme ud og opleve naturperler som Vadehavet, og besøgene sker selvfølgelig på naturens præmisser. . Naturoplevelser er en fast del af vores læringstilbud i dagtilbud, skoler og andre institutioner, og alle borgere inspireres til en aktiv hverdag.

FNs verdensmål

Relevante verdensmål

Vi forholder os til verdenen omkring os og lever selvfølgelig op til FN’s verdensmål.

Her er de relevante verdensmål inden for dette indsatsområde.