Arbejdet tager afsæt i en række centrale målgrupper. Der foreligger endnu ikke tilstrækkeligt datagrundlag, som kan skabe den nødvendige baggrund for, at indsatserne for nedenstående målgrupper kan beskrives specifikt og med de nødvendige målsætninger. Når resultaterne af den første af de tidligere nævnte benchmarkings foreligger i september 2018, sættes der mål for de pågældende indsatser, som samtidig gøres mere specifikke. Dette foregår som en del af arbejdet med udvikling af handlingsplan.
Teenagere og unge
I Esbjerg Kommune bor der ca. 25.000 børn og unge under 18 år. Ifølge Centralt Foreningsregister deltager en meget stor del af disse i foreningsidræt. Der var således i 2016 ca. 21.500 aktivitetsmedlemmer i denne gruppe. I modsætning til den generelle tendens i landet, er Esbjerg kommunes foreninger gode til at fastholde medlemmer i denne livsfase. Der bør derfor især være et specifikt fokus på de 15 – 20 procent, der ikke dyrker idræt regelmæssigt. Nationale idrætsvaneundersøgelser viser, at det især er socialt udsatte børn og unge, der ikke dyrker idræt og motion.
Esbjerg er en uddannelsesby med omkring 6.000 studerende, heraf er ca. 2.300 nye unge, der kommer til byen. Kun hver femte af de studerende lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet, jf. Region Syddanmarks sundhedsprofil. Dette understøttes af Centralt ForeningsRegister, der viser, at der sker et stort fald i medlemmer af foreningsidrætten i alderen 19 - 24 år. I samarbejde med de lokale ungdoms- og videregående uddannelser sættes der fokus på at gøre denne gruppe mere fysisk aktiv.
Strategiske fokusområder:
- Der igangsættes initiativer med fokus på socialt udsatte børn og unge. Initiativerne kan foregå i samarbejde med de instanser, der eventuelt i forvejen har indsatser rettet mod gruppen. Såvel kommunale som DIF/DGI-relaterede erfaringer fra arbejde i socialt udsatte boligområder inddrages.
- Folkeskolelovens krav om åben skole-aktiviteter og 45 minutters bevægelse i løbet af skoledagen skal understøtte, at elever, som ikke dyrker idræt, motiveres og aktiveres til idræt og motion.
- I fællesskab med ungdomsuddannelserne skabes der klarhed over, hvordan et samarbejde mellem Kommunen, idrætsforeninger og andre udbydere af idræt og bevægelse kan fremme idrætsdeltagelsen og trivslen blandt unge.
- Ved dialog og samarbejde med de videregående uddannelser arbejdes der på at gøre de studerende mere fysisk aktive – og gerne forankret i det lokale foreningsliv.
Inaktive voksne
Ifølge Den regionale sundhedsprofil er det ca. hver tredje voksen mellem 25 og 65 år, der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet. Foreningsdeltagelsen for samme gruppe er væsentligt lavere i forhold til øvrige aldersgrupper. Livsfasen, hvor familie og job er i fokus for den enkelte, er præget af, at idræt og bevægelse skal passes ind i en travl hverdag. Opgaven bliver at møde de voksne netop der, hvor de kan påvirkes til en mere aktiv adfærd. Det er dermed oplagt at sætte fokus på jobmæssige og familiemæssige sammenhænge.
Strategiske fokusområder:
- I udviklingsforløb for idrætsforeninger skal der være fokus på
- at skabe flere tilbud til børnefamilier, hvor børn og forældre kan dyrke idræt sammen
- at skabe tilbud til forældre, der passivt er tilskuere til børnenes idrætsaktivitet.
- I kommunale daginstitutioner iværksættes tiltag, der motiverer forældre til at være aktive sammen med deres børn. Dette kan f.eks. ske ved, at idrætsforeninger tilbyder idræt sammen med daginstitutionen.
- Der iværksættes en række konkrete samarbejder med lokale virksomheder, hvor andelen af ansatte, der er fysisk inaktive, er stor.
Seniorer
Der er en række muligheder for at aktivere pensionister i aktive fællesskaber. I 2017 var der i kommunen 17.600 borgere mellem 65 og 79 år - et antal der i 2022 forventes at være vokset til 18.900 borgere.