Forfatterskolen for unge på Fanø (for 13-16 årige)
Projektansvarlig: Fanø Kommune
Begynderkursus af en uges varighed med professionelle forfattere som undervisere. Kerneaktiviteten er stimulering af de unges skrivelyst.
Vadehavs kulturpakke
Projektansvarlig: Tønder Kulturskole
Sætter fokus på den for egnen særegne kultur inden for arkitektur, knipling/design, mad og musik/lyd/lys. Gennem workshops arbejder børnene med kulturhistorien og trækker linjer op til nutiden.
Talentsamarbejde mellem musik- og kulturskolerne i vadehavsregionen
Projektansvarlig: Esbjerg Kulturskole
Talentsamarbejde mellem musik- og kulturskolerne for at motivere og udvikle talentfulde elever i vadehavsområdet. Formålet er desuden at skabe synergi og vidensdeling mellem regionens undervisere.
Den klassiske fødekæde i børnehøjde
Projektansvarlig: Musik og Billedskolen, Varde
Påvirkning af fødekæden til de klassiske orkesterinstrumenter gennem målrettet undervisning, der starter i børnehaven, fortsætter i 0. klasse og derefter i musikskolen.
Hr. Madsen og den klassiske musik
Projektansvarlig: Teater Grådyb, v/Anne Jensen
Lærende, pædagogisk og underholdende introduktion af den klassiske musik for børn og unge gennem samarbejdet mellem en handskedukke og musikerne.
Børn, Kultur, Bevægelse: Din kirke, din kultur
Projektansvarlig: Skoletjenesten i Esbjerg Kommune samt Myrthue, Natur, Kultur og Læring
Tværfagligt aktivitets- og undervisningsforløb for 4-6 årige børnehavebørn samt elever i 0.-6. klasse. Kirken og kirkegården udgør det kulturhistoriske læringsrum. Der arbejdes med temaer fra de pædagogiske læreplaner, ligesom flere af folkeskolens fag indgår.
I udkanten
Projektansvarlig: Birgitte Antonius
Musikteaterforestilling, som bygger på de medvirkendes egne oplevelser af at bo i det såkaldte Udkantsdanmark.
Fidihvaffornoget?
Projektansvarlig: Sydvestjyske Museer
Læringstilbud på tværs af sprog, kunst og kulturhistorie, hvor børnene leger med ord, omsætter ordene til kunstneriske udtryk og efterfølgende oplever historien og den eventuelle genstand bag ordet.
Hør min myre...
Projektansvarlig: teaterBlik, v/Gertrud Exner
Undervisningsforløb i samarbejde med en fysiker, hvor børnene sideløbende mødes med en teaterunderviser, en billedkunstner samt en musiker og lydkunstner, der guider børnene til at omsætte den viden, som de har fået, i en kunstnerisk proces, fx. billedkunst, dans, musik og teater.
Integrationsprojekt med rytmiske byggesten
Projektansvarlig: Marc Bernstein
Ved at bruge rytmiske byggesten og kompositionsprocesser som isbrydere mellem det danske samfund og børn/unge med anden etnisk baggrund skabes et positivt musikalsk og kulturelt samarbejde.
Musikformidling i skolen
Projektansvarlig: Esbjerg Ensemble
Brobygning mellem den kunstneriske og den pædagogiske verden gennem workshops, website og koncerter med aktivitet fra elevernes side.
Filmby Vest (Station Syd-Next)
Projektansvarlig: Tønder Kulturskole
Oprettelse af kulisseby, som ét ben ud af fire i et filmprojekt, hvor unge kan beskæftige sig med film i et miljø, hvor det er muligt at styre hele produktionsprocessen på et højt niveau i samarbejde med professionelle
filmfagfolk.
Balletten Græsstrået
Projektansvarlig: Esbjerg Kulturskole/Den Kongelige Ballets Talentlinje
Nyfortolkning af koreografen Nini Theilade og komponisten Else Marie Pades ballet fra 1965. Balletten er baseret på de traditionelle kunstarter: ballet, musik og teaterkunst og viser, hvordan disse igennem nytænkning transformeres til moderne dans, elektronisk musik og film.
Filmvæksthus
Projektansvarlig: Tønder Kulturskole
En tre-årig fritidsuddannelse, hvor film som medie giver de unge mulighed for at forstå og udtrykke sig via levende billeder og arbejde sammen som et team i processen med at producere film.
Den Anden Musik – på en Anden Måde
Projektansvarlig: Birgitte Antonius
Revitalisering af den klassiske musik, hvor oplevelse af værkets primære processer vægtes, så børnene orienterer sig i det konkrete værks lyd, udtryk, struktur og form.
KulturSFO
Projektansvarlig: Tønder Kulturskole
Alle børn i Tønder Grundskoles SFO tilbydes at beskæftige sig med kreative udtryksformer og arbejdsprocesser.
I Fremtidens Lys – Den Dag Verden blev en Plet
Projektansvarlig: Birgitte Antonius
Specialklasseelever, elever fra folkeskoler og musikskoler arbejder med kreative musikalske processer i tværfagligt projekt, hvor de via arbejdet med kunsten reflekterer over fremtiden. Eleverne komponerer musik til kunstværker, kortfilm og lyrik.