Hvem kommer her?
Vi er et samværstilbud for borgere, der er tilknyttet Udviklingscenter Vest. I dagtimerne er tilbuddet uvisiteret, dvs. at din rådgiver ikke skal bevilge, at du må komme i huset.
I aftentimerne benyttes huset af borgere, som via deres modultildeling deltager i støtte i grupper.
Hvad sker der her?
I dagtimerne er det forholdsvis et socialt tilbud, men der laves også små aktiviteter, der følger årets traditioner.
I aftentimerne er tilbuddet målrettet mod borgere, som får noget af deres voksenstøtte i grupper.
Sådan har vi indrettet os
Huset Nord er indrettet i flere rum. Vi har et køkken med tilhørende spiseområde. Området er husets mest benyttede rum, hvor meget af det sociale samspil har sit udgangspunkt. Vi har også et aktivitetsrum, hvor vi kan se tv, lægge puslespil, spille pool eller lave noget kreativt.
Ydermere er der indrettet et musikrum, hvor Bluebird, som er et brugerband, holder til.
Sådan kan du være med
Vil du gerne komme hos os i dagtimerne, skal du være tilknyttet Udviklingscenter Vest. Du kan kontakte din tilbudsleder og få en snak om, om tilbuddet er noget for dig.