Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Aktivitets- og beskæftigelsestilbud

I Udviklingscenter Vest har vi en række aktivitets- og beskæftigelsestilbud der med garanti vil kunne passe til dig. 

Tilbuddene er primært rettet mod mennesker med sociale udfordringer og med fysiske og psykiske handicap.

Aktivitet og beskæftigelse er en naturlig og vigtig del af Udviklingscenter Vest.

Hvert tilbud er unikt - med stor grad af positivitet, fantastiske indretninger og er præget af høj faglighed. Medarbejderne møder borgerne ligeværdigt og med professionalisme, der gør de svære situationer i dagligdagen mindre svære.

Du har her mulighed for at få brugt dine sanser, om du er til kunst, havearbejde, samlebåndsarbejde, festivitas eller andet, der holder dig i gang, så er mulighederne mange.

Du kan læse om det enkelte tilbud her på siden.

Aktiviteten Energivej

Aktiviteten Energivej er et tilbud til dig, der er over 18 år og har sociale udfordringer og/eller nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Læs om Aktiviteten Energivej

Aktiviteten Pile Allé 6

Aktiviteten Pile Allé 6 er for dig med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Dine ressourcer, handicap og problemstillinger kan variere meget.

Læs om Aktiviteten Pile Allé 6

Aktiviteten Kastanie Allé 5

Aktiviteten Kastanie Allé 5 er for dig, der har betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og har svært ved at kommunikere. Hos os kan du få støtte til socialt samvær og mange spændende aktiviteter.

Læs om Aktiviteten Kastanie Allé 5

Huset Nord

Huset Nord er et samværstilbud for borgere, der er tilknyttet Udviklingscenter Vest.

Læs om Huset Nord

Beskæftigelsen Energivej

Beskæftigelsen Energivej er et tilbud for dig med psykosociale problemstillinger og/eller med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Læs om Beskæftigelsen Energivej

Beskæftigelsen Pile Allé 2

Beskæftigelsen består af flere grupper og er arbejdsplads for voksne med fysiske og psykiske udviklingshandicaps.

Læs om Beskæftigelsen Pile Allé 2

Kunstskolen Arcus - en del af Aktiviteten Energivej

Kunstskolen Arcus er en kunstskole for dig, der har særlige behov, og som godt kan lide at male og tegne, lære nye teknikker og brænder for kunsthistorie.

Læs om Kunstskolen Arcus

Naturværkstedet

Naturværkstedet er et aktivitets- og samværstilbud for dig, der er mellem 18 og 65 år og har et udviklingshandicap. På Naturværkstedet elsker vi både at være ude i naturen og arbejde med de materialer, vi finder i naturen.

Læs om Naturværkstedet

Åkæret

På Åkæret har vi en bred vifte af tilbud til dig, der er voksen og har en autismediagnose eller med autistiske træk samt til dig, der har kognitive-, udviklings- og tilknytningsforstyrrelser, og som har brug for genkendelighed og strukturerede rammer.

Læs om Åkæret

Åmosen

Åmosen er et aktivitets- og samværstilbud til dig, der har funktionsnedsættelse. Sammen med dig laver vi en plan med individuelle mål. På Åmosen bliver du en del af et et aktivitetstilbud, hvor du kan møde ligesindede og skabe nyt netværk.

Læs om Åmosen

Botilbud

Botilbud i Bramming, Esbjerg og Ribe

Du kan visiteres til et botilbud i hele kommunen. Visiteringen betyder at vi finder det helt rigtige sted, som passer til dig. 

Støtte til voksne i eget hjem

Få støtte i bofællesskab eller i eget hjem

Du kan visiteres til at få støtte, om du bor hjemme eller i bofællesskab. Bor du hjemme, er du tilknyttet en af adresserne på vores bofællesskaber.