Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Aktiviteten Farupvej 8A

Har du kognitive, udviklings- og tilknytningsforstyrrelser, kan Aktiviteten Farupvej 8A hjælpe dig med at arbejde med det.

Hvordan kan aktiviteten hjælpe dig

Vi arbejder blandt andet med at indgå i sociale sammenhænge, når det giver mening for dig.

Vi kan tilbyde dig en dag med mange forskellige aktiviteter som fx sang, gå- eller cykeltur, busture, spil og orgelmusik i Sct. Catharinæ Kirken.

Vi tilrettelægger aktiviteterne efter dine behov og færdigheder. Samtidig støtter vi op om det, du gerne vil, dine interesser og ønsker.

Vi vægter nærvær og samvær højt i vores daglige arbejde. Vi har altid et stort fokus på forudsigelighed og genkendelighed i et miljø, hvor der også altid er plads til spontanitet.

Din dag

Dagen starter med, at du bliver modtaget af den, som du skal være sammen med, og vi tilrettelægger dagen sammen. Hvis du har brug for det, bruger vi en kommunikationstavle, billeder, tegn til tale, iPad eller andet, når vi tilrettelægger dagen.

Du vil få et ugeprogram som er struktureret og genkendelig for dig.

Vi tilrettelægger aktiviteterne ud fra dine interesser og behov, og vores måde at arbejde på, gør at de fleste aktiviteter foregår i små grupper eller én til én alt efter hvad du er bevilliget til.

Busgruppe

På Aktiviteten Farupvej8A har vi en lille busgruppe. Det er til dig, der har brug for ganske få stimuli fra andre og meget genkendelige rammer for dagen, og som kan lide at være udenfor i al slags vejr. 

Busgruppen kører ud hver formiddag. Du bliver hentet om morgenen og turen går hver dag ud til forskellige naturskønne steder omkring Ribe, hvor der ikke kommer biler, og hvor vi derfor hver især kan færdes frit og i vores eget tempo. Efter gåturen får vi en kop kaffe eller saftevand, før vi kører dig hjem eller tilbage til Farupvej 8A.

Indretning og omgivelser

Farupvej 8A er indrettet i små overskuelige rum og afskærmninger, som er tilpasset den enkelte. Vi har ikke ret mange pynteting og billeder på væggene, da vi ved de kan forstyrre dig. Vi har en fællesstue, hvor du kan vælge at spise din madpakke og hvor vi får formiddags- og eftermiddagskaffe. I fællesstuen kan du fx spille Wii, se DVD, spille vendespil eller høre musik. Én gang om ugen ændrer vi noget af stuen og lægger op til dans med diskolys.

Vores udenomsareal er anlagt med en stor indhegnet terrasse, hvor der er en overdækket sandkasse, som du kan sanse i – også når det regner.

Vi har en stor have med frugttræer, overdækket spiseområde, bål-sted, gynge, trampolin og fodboldmål og her er masser af plads til at spille bold og save i træ. Haven er indhegnet, så du trygt kan opholde dig i haven uden at blive forstyrret.

Andre tilbud under Aktivitets- og samværstilbuddene Pile Allé 6

Pile Allé 6

Aktiviteten Pile Allé 6 er opdelt i mindre grupper, hvor du kan deltage i den gruppe, der passer bedst til dig.

Mere om Pile Allé 6

Kastanie Allé 12

Kan du indgå i en større gruppe, når der skal laves aktiviteter, er der mulighed for det ved Kastanie Allé 12. Her laver vi som udgangspunkt aktiviteterne i større grupper, men der er også mulighed for at trække sig.

Mere om Kastanie Allé 12