Specialcentret er et tilbud til børn og unge i alderen 0 – 30 år med betydelige og varige nedsatte fysiske- og/eller psykiske funktionsevner. På Rabu i alderen 0 – 25 år, Kollegiet 16 – 30 år og Aflastningen 0 – 23 år.
Vores kerneopgave er udvikling for det enkelte barn og den enkelte unge med sigte på at styrke barnets og den unges egenopfattelse, selvstændighed og ligeværdighed i fællesskaber.
Vi løser kerneopgaven i et miljø præget af nærvær, tryghed og i et tæt samarbejde med familien. Vi fokuserer på at understøtte netværk og nye varige relationer for barnet og den unge.
Specialcentret består af boenhederne Rabu, Bøge Allé 1-3-5-7-9-11-16 Ribe, Krohaven, Aflastningen og Kollegiet, Esbjerg.
Rabu Specialcenter er godkendt til 45 børn og unge i boenhederne, 13 pladser i Aflastningen og 8 pladser i Kollegiet. Vi har ca. 220 ansatte.