Ud fra den samlede inddragelsesproces og mulighedskataloget har WSP udpeget en række anbefalinger til, hvordan samarbejdet og dialogen på tværs af aktører og deres forskellige interesser koblet til ålandskabet fortsat styrkes i det videre arbejde med
helhedsplanen. Anbefalingerne bygger først og fremmest på nogle overordnede problematikker, der er værd at have for øje i det videre arbejde, så der fortsat sikres lokal forankring og bæredygtige relationer på tværs. Derudover skal anbefalingerne
også læses som nogle konkrete bud på mulige indsatser i en videre borgerinddragelsesproces og dialog på tværs relateret til helhedsplanen og fremtidens Kongeå.
1. Relationer
I en videre dialog på tværs er det værd at have blik for, hvilke relationer der er, hvordan de kan forbedres, og hvordan de kan bidrage konstruktivt til samarbejdet om helhedsplanen. Relationer henviser både til de samarbejder og konflikter, der er på tværs af interesser og kommunale skel. Inddragelsesprocessen som baggrund for helhedsplan har vidnet om en høj samarbejdsvillighed, og en fortsat dialog på tværs er af højeste prioritet blandt de lokale aktører. Det har været særligt omtalt blandt aktørerne, at et fokus på at pleje de tværgående relationer skal spille en central rolle i udarbejdelsen af helhedsplanen. Herunder udspecificeres en række konkrete bud på, hvordan man kan arbejde med aktiv borgerinddragelse og prøve kræfter med nye
initiativer, der sikrer det lokale ejerskab.
1.1 Lokale dialoggrupper
De mange lokale ildsjæle med interesse for Kongeålandskabert er i daglig kontakt med åen og de omkringliggende arealer. Og netop derfor samler de også på en bred viden om åens dynamikker og problematikker, som ville kunne bruges konstruktivt til arbejdet med klimatilpasningsindsatser omkring åen.Ved at nedsætte nogle lokale dialoggrupper, for eksempel enten strækningsbaseret eller på tværs af kommuneskel, er der mulighed for løbende at få input, idéer og forslag til tiltag, der kan fremme merværdi i helhedsplanlægningen. Grupperne ville også kunne bruges til fælles fakta-søgning fremadrettet (se afsnit 2 om anvendt metode).
1.2 Strækningsworkshops
I forbindelse med en nødvendig screening af mulige indsatser omkring åen, er en mulighed yderligere at afholde workshops, som zoomer ind på de forskellige strækninger langs åen. Ikke desto mindre er det stadig vigtigt i et sådan tilfælde at forstå åen som helhed og sikre sig, at mulige indsatser ét sted skaber positiv effekt
inden for den overordnede helhedsplanlægning. At føre en mere fokuseret dialog om enkelte strækninger ville kunne sætte skub i en endnu flere konkrete forslag til helhedsplanen.
1.3 Tænk nye aktører ind
Ved at fastholde en opmærksomhed på relationer og nuværende samarbejder giver det også anledning til at overveje løbende, hvilke nye aktører der kan tænkes ind i en videre inddragelsesproces. Dét at tænke nye aktører ind kan give nye perspektiver på en problematik og herved nuancere den fælles forståelsesramme. Eksempelvis har
aktørerne efterspurgt input fra turismeaktører, der har tilknytning til ålandskabet og kendskab til turismen i ålandskabet. Her er det dog værd at nævne, at relevante turismeaktører har været inviteret til at deltage i den nuværende inddragelsesproces, men har desværre ikke deltaget grundet manglende svar. Nye, lokale blikke på åen i
den videre helhedsplanlægning er med til at tilføre arbejdet mere værdifuld viden og nye perspektiver, som er mulige at bringe i spil.
2. Fakta
Hvordan forstår vi fakta hver især, og hvordan bliver vi enige om fakta? I en videre dialog på tværs er det altid værd at være opmærksom på, hvilke fakta der tales om og efterspørges. I forbindelse med de forskellige workshops har aktørerne arbejdet med fakta fundet i fællesskab. Dette har dels været med til at øge den fælles forståelse for ålandskabet. Men det har dels også givet en fælles forståelse for, hvad aktørerne ikke ved nok om i forhold til ålandskabet. Som nævnt har aktørerne efterspurgt et bedre vandteknisk vidensgrundlag til helhedsplanen. Nogle af de særligt fremtrædende problematikker, som aktørerne anbefaler at få lavet uddybende undersøgelser af i det
videre arbejde, har været de følgende:
- Sandvandring: Hvor kommer den samlede mængde sand egentlig fra? Hvordan håndteres den problematik bedst muligt fremadrettet?
- Åens vandkemi: Hvad indeholder vandet af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer?
- Scenarier til sluseløsning: Hvilke muligheder er der ift. slusen? Hvordan kan disse kombineres med en eventuel vandparkering længere opstrøms åsystemet?
- Vandhåndtering: Hvor på de å-nære arealer er der plads til at invitere vandet ind?
I et videre samarbejde på tværs er det således en god idé hele tiden at søge det fælles grundlag for fakta og viden for at undgå miskommunikation. Her kan eksempelvis lokale dialoggrupper også være konstruktivt bidrag til at fastholde et fælles udgangspunkt i helhedsplanlægningen.
3. Rammer
Hvilke rammer har indflydelse på det videre samarbejde og fremtidens Kongeå? I regi af helhedsplanen kan det være nødvendigt at have for øje, hvilke rammer der påvirker mulighederne for både samarbejdet og fremtidige løsninger. Blandt aktørerne har det som eksempel været bredt udtalt, at et fælles vandløbsregulativ for hele åsystemet er at foretrække i en helhedsplanlægning, hvor der afsøges synergier og tværgående løsningsmuligheder. En fælles retning giver bedre forudsætninger for et fælles ståsted at arbejde ud fra. For at undgå miskommunikation fremadrettet kan det derfor være et gennemgående fokuspunkt for processen at tage stilling til, hvordan rammerne påvirker samarbejdet på tværs og de løsningsmuligheder, der er i arbejdet med helhedsplanen.
4. Tid
Det er WSP’s erfaring fra inddragelsesprocessen, at det kan være svært at konkretisere en fælles fremtid set i et tidsmæssigt perspektiv. For hvornår er fremtiden? Er det om 5, 20 eller 50 år? Eller taler vi om en fremtid, når helhedsplanen er færdigt udarbejdet? I det videre samarbejde på tværs kan det derfor være en aktuel problematik at have sig for øje. Det tidslige perspektiv kan skrive sig ind i forskellige forståelser af landskabet, og derfor er det nødvendigt med løbende dialog og samarbejde med lokale aktører.
5. Mulige projekter
Der har været en klar og bred forståelse af, at klimatilpasning kræver plads i ålandskabet, og at flere og flere arealer derfor skal forvaltes på nye måder. Der har blandt aktørerne været positive og konstruktive drøftelser af vigtige tiltag som særligt multifunktionel jordfordeling og klima-lavbundsprojekter. I regi af helhedsplanen er det oplagt og nødvendigt at kigge ind i muligheder knyttet til sådanne tiltag.
Afrunding
Anbefalingerne hænger sammen og komplementerer hinanden på kryds og tværs. Det er ligeledes væsentligt at understrege, at listen over anbefalinger ikke skal læses som en udtømmende liste. Der er fortsat mulighed for at bygge videre på de ovennævnte anbefalinger. Forhåbentlig kan anbefalingerne bruges både som inspirationskilde til at føre en videre dialog på tværs af aktører i Kongeålandskabet.