PROJEKTNUMMER: 1322100242
DATO: 19-05-2022
RÅDGIVER: WSP
PROJEKTLEDER: MARTIN VESTER
KVALITETSSIKRET AF: MIRIAM JENSEN
WSP DANMARK A/S/WSP.COM

Der har i løbet af maj og juni måned været afholdt tre workshops om Kongeåen på baggrund af, at der skal udarbejdes en helhedsplan for Kongeåen, der går på tværs af de tre Kongeå-kommuner, Esbjerg, Vejen og Kolding Kommune. De forskellige workshops blev afholdt og faciliteret af antropolog Mathilde Kjær Hansen fra WSP A/S på vegne af Kongeåkomitéen (for mere information om Kongeåkomitéen: Kon-geå-komiteen (esbjerg.dk)). De tre workshops omhandlede alle hele Kongeå-strækningen fra dets udspring i Kolding Kommune til udløbet i Vadehavet i Esbjerg Kommune. Forud for de tre workshops har der desuden været igangsat en inddragelsesproces gennem interviewrunder med en bred vifte af lokale aktører i hele området omkring åen. Disse interviews har dels været med til at øge forståelsen for de forskellige lokale aktører i området og deres interesser og værdier. Og de har dels også været et væsentligt springbræt til og grundlag for at kunne afholde workshops med det rigtige afsæt og omdrejningspunkt for Kongeåen og de interesser, der er på spil i ålandskabet.
Overordnet er en helhedsplan en betegnelse for en samlet planlægning og udvikling af et større område, og den er således med til at pege på en række potentielle handlinger, løsningsmuligheder og/eller indsatsområder for hele dette område. Formålet med en helhedsplan for Kongeåen specifikt er derfor også, at den skal afspejle muligheder for en helhedsplanlægning af åen og de omkringliggende arealer ift. klimatilpasning og vandhåndtering. En aktiv inddragelse af borgere og interessenter i hele ålandskabet er derfor essentiel af flere årsager. Først og fremmest har de lokale aktører et stort kendskab til området og har derfor et lokalt vidensgrundlag, som kan kvalificere en helhedsplan. For det andet giver aktørernes vigtige input til helhedsplanen også de bedste forudsætninger for at øge forståelsen for de lokale værdier, der er forankret i åen og de omkringliggende arealer, og hvordan vi bevarer dem og bruger dem både aktivt og værdiskabende i konkrete klimatilpasningsløsninger. Og for det tredje giver en så tidlig inddragelse af aktører som muligt også de bedste forudsætninger for et lokalt ejerskab.

Det overordnede formål med de tre workshops har været i fællesskab med de lokale aktører at udarbejde et fælles idékatalog til brug i den videre dialog om og det videre arbejde med helhedsplanen, og hvad den skal afspejle. For at komme i mål med det, har det været afgørende først at få indsigt i de forskellige perspektiver på åen og få kortlagt de fælles og modstridende interesser, de lokale aktører har – både i nutid og fremtid. En fælles indsigt i hinandens nutidige perspektiver på åen har derefter givet anledning til en videre aktiv dialog om fremtidens Kongeå på tværs af interesser og strækninger langs åen. Som det også blev nævnt på de forskellige workshops, var målet ikke nødvendigvis at være enige om alt eller udvikle specifikke løsninger, men i stedet via en forståelse for hinandens forskellige ståsteder og interesser at åbne for nye idéer til, hvordan vi kan tænke på tværs. Formålet var her at forsøge at blive enige om nogle idéer og handlinger til en helhedsplan. Derfor var de overordnede spørgsmål også ”hvad vil I gerne have, at en helhedsplan for Kongeåen skal indeholde?” og dertil ”hvordan kommer vi så i mål med det?”. For at komme nærmere en øget fælles forståelse for dette, arbejdede de lokale aktører også på de forskellige workshops med at forstå og kortlægge de problemstillinger, de ser koblet til åen og det omkringliggende landskab, og herigennem også diskutere potentielle handlinger, de ser ift. at løse disse i nutiden og fremadrettet. Det er vigtigt at understrege, at de resultater, der er udledt af de forskellige workshops, ikke skal læses som endegyldige handlinger eller slutprodukter for en helhedsplan for Kongeåen. Tværtimod har de for-skellige workshops været en indledende proces i og startskuddet på styrkelsen af et samarbejde på tværs, hvor en videre fælles dialog kan være med til at sætte en fælles retning for helhedsplanen.

Metodisk var de tre workshops bygget på elementer fra en forhandlingsmetode kaldet Mutual Gains Approach, der fokuserer på merværdi ved at tænke på tværs af interesser. Derfor var der også i udviklingen af program og øvelser til hver workshop taget stilling til brugen af den metodiske tilgang. Med afsæt i Mutual Gains Approach arbejdede vi særligt med et fokus på deltagernes interesser i stedet for deres positioner. I en traditionel forhandlingssituation refererer man ofte til aktørernes positioner, og herved er det svært at nå til et fælles grundlag, fordi aktørerne er låste i deres positioneringer og derfor ikke formår at tænke på tværs af hinanden. Ved at fokusere på aktørernes interesser i stedet for, skaber man mulighed for at opnå en forståelse for hinandens perspektiver og derved rykke tættere på et fælles aftalegrundlag ved at tænke på tværs. Et eksempel på en position kunne være at sige; ”jeg vil gerne have vandhåndtering, for det synes jeg er vigtigt”. Ved i stedet at spørge ”hvorfor er vandhåndtering vigtigt for dig?” er det muligt at blive klogere på de bagvedliggende interesser. Og ved at spørge ind til de forskellige interesser, bliver det også nemmere at have en dialog på tværs, hvor man imødekommer hinandens udgangspunkter.

De deltagende til de forskellige workshops var alle lokale aktører langs hele Kongeå-strækningen. Hovedparten af alle deltagende har ligeledes taget aktiv del i de tidligere afholdte interviewrunder. De inviterede til de forskellige workshops blev identificeret ud fra en aktørkortlægning, der blev udarbejdet, inden ind-dragelsesprocessen endeligt gik i gang. Aktørkortlægning og kontaktlister blev udarbejdet i samarbejde med sekretariatet i Kongeåkomitéen. Ikke desto mindre opfordrede vi også aktører til at dele invitationen med andre relevante aktører, så derfor kom også nogle nye deltagere til de forskellige workshops. Antallet af deltagere på alle workshops lå mellem 20 og 25 i alt. De fleste aktører deltog i alle tre workshops, mens et fåtal kun havde mulighed for at deltage i 1-2 workshops. Deltagerne var alle repræsentanter for en bestemt forening eller organisation. I nedenstående tabel er aktørerne fordelt efter deres hovedinteresse, hvorefter der er angivet et deltagerantal for at give en idé om, hvem deltagerne var. Det er vigtigt at understrege, at selvom aktørerne her er fordelt efter hovedinteresse, kan aktørerne ikke desto mindre sagtens have flere forskellige interesser. Dette vidner de afholdte workshops også om, hvor det var tydeligt, at flere aktører til daglig indgår i forskellige samarbejder og foreningsnetværk og derfor har en bred viden om ålandskabet. Desuden er det også værd at understrege, at andre interesser som f.eks. turisme, lokale erhverv og andre rekreative interesser har været inviteret til de forskellige workshops, men de har desværre ikke deltaget grundet manglende svar fra aktører.

Ud fra de forskellige workshops er der identificeret nogle overordnede fokusområder eller tematikker, som gik igen blandt alle tre grupper, og derfor går på tværs af strækninger og kommuneskel. Fokusområderne er identificeret ud fra direkte udsagn eller diskussioner på de forskellige workshops såvel som ud fra en analytisk bearbejdning af og opsamling på det samlede materiale fra det fælles arbejde i de enkelte grupper. Der er her i alt identificeret 10 tematikker, som går på tværs, og de beskrives enkeltvis nedenfor. Det er dog værd at bemærke, at den følgende skitsering af fokusområderne ikke skal forstås som en færdig liste, men tværtimod er den dynamisk og åben for eventuelle relevante tilføjelser. Ikke desto mindre er de nedenstående fokusområder taget med, da det er fælles for dem, at de går på tværs af interesser. En sidste bemærkning hertil er, at de forskellige overordnede tematikker ikke skal læses som fastlåste kategorier, men de er derimod viklet ind i hinanden på kryds og tværs og skal snarere forstås som en pulje af idéer og
interesser, hvor der ses mulige synergier og sammensætninger på forskellige måder.

Natur og biodiversitet

Biodiversitet var et gennemgående tema på alle tre workshops og blandt alle grupper. En sund natur og øget biodiversitet blev i særlig grad koblet til dét, at hele åløbet fortsat skal bevare en god, økologisk tilstand. Desuden blev det nævnt, at en sund tilstand i åen giver de bedste forhold for fisk og arter i og omkring åen. Dette fik derfor samtidig et delvist rekreativt fokus, fordi den gode, økologiske tilstand vil være en forudsætning for en god fauna – og derved yderligere en forudsætning for gode lystfiskeri-forhold.
Herved blev det også tydeligt, at der er forskellige natursyn på ålandskabet ift. graden af benyttelse versus beskyttelse af naturen. Ikke desto mindre var der en overvejende fælles interesse for at kunne bruge områdets unikke natur til rekreative formål, men dette med en samtidig respekt for og hensyntagen til områdets Natura2000.

Fællesskab, dialog og lokalt ejerskab

Dette tema lå højt på prioriteringslisten for alle grupper. Et styrket tværkommunalt samarbejde fik først og fremmest stor tilslutning blandt alle aktører. Derudover var det tydeligt at genkende en fuldkommen enighed om, at borgere og interessenter skal inddrages løbende i det videre arbejde med en helhedsplanlægning, så aktørerne også tager lokalt ejerskab til processen, og at det også ses afspejlet i helhedsplanen.
Udover inddragelsen af de forskellige interesser i og omkring åen, var der også i forlængelse heraf et særskilt fokus på en kontinuerlig dialog med lodsejere omkring åen i forhold til udviklingen, hydrauliske muligheder og muligheder for ændret  realanvendelse. Fokus på netop lodsejer-dialogen skriver sig ind i debatten om, at nogle landbrugsarealer ned til åen er særligt udsatte og dyrkningsudfordrede. Blandt alle grupperne blev der peget på nye muligheder i landbruget via f.eks. multifunktionel jordfordeling. Ikke desto mindre blev det hertil nævnt, at en vigtig præmis for dette er, at eventuelle ændrede forhold skal ske i overensstemmelse med de gældende ordninger og efter aftale med den enkelte lodsejer .

Kulturhistorie – formidling, læring og oplevelser

Der var også i særdeleshed et tematisk fokus på, at åen og de omkringliggende arealer udgør en unik del af et kulturhistorisk landskab, som har værdi i forhold til formidling, læring, rekreative oplevelser og lokalhistorisk identitet. Ålandskabet favner en kulturhistorie, som er vigtig at værne om, og den skal området også slå sig på og arbejde aktivt med i forhold til såvel turismebranding som nye tilflyttere til lokalområdet. Heri ligger derfor også en vigtig formidlingsopgave. Som konkret eksempel nævnte en af grupperne ’den gamle grænse’.

Branding af området

En forretningsplan for hele Kongeå-området var et gennemgående tema i alle grupperne. I den forbindelse blev særligt den lokale fødevareproduktion nævnt som havende et stærkt forretningsmæssigt potentiale. Dette går også særligt hånd i hånd med den formidlingsmæssige opgave nævnt ovenfor – og særligt i forhold til en optimeret markedsføring af den unikke lokalproduktion i området. I samme kontekst blev
også tilføjet, at dette muligvis stiller krav om ekstern rådgivning og hjælp fra eksterne videnspersoner, der har erfaring med markedsføring og strategisk kommunikation.

Tilgængelighed

Tilgængelighed blev nævnt gentagne gange. Ønsket om øget adgang til åen, naturen og rekreative oplevelser var ligeledes en central tematik, men ikke desto mindre stadig knyttet til bevidstheden om ikke at ville overbelaste naturen. Her blev Kongeåstien desuden pointeret som et allerede godt eksempel på et konkret projekt eller en indsats, der har været gennemført og lokalt drevet. Den har således allerede skabt øget adgang, om end der mangler etablering af den sidste strækning af trampestien i Kolding Kommune. Spørgsmålet om tilgængeligheden går hånd i hånd med de ovenstående emner, herunder branding, øget samarbejde med lokale erhverv omkring åen og formidling af områdets potentiale.

Mere teknisk viden om åen

Denne er reelt set mere formuleret som en direkte problemstilling, men det var et gennemgående tema blandt grupperne, så derfor er den væsentlig at belyse her. Der blev efterspurgt en udvidelse af det fælles vidensgrundlag omkring åen, særligt med referencer til vandhåndteringen generelt, og hvilke initiativer der er mulige i spørgsmålet om, hvor vi kan gøre plads til vandet, og hvor vandet skal sendes hen. Konkret lå det alle aktører på sinde, at der laves en plan for, hvordan vi undersøger disse forhold. Dette fokusområde hænger uløseligt sammen med fællesskab, dialog og lokalt ejerskab, da det her er essentielt at realisere en løbende inddragelse af aktørerne, så der er en transparens i processen og opbygningen af ny viden. Samtidig er det igen en forudsætning for et styrket lokalt ejerskab, hvis aktørerne er en aktiv del af processen og løbende kan være med til at kvalificere ny viden med dét, de oplever lokalt. 

Finansiering

Spørgsmålet om finansiering til klimatilpasningen og vandhåndteringen var også bragt i spil og går også i spænd med det ovenstående: Hvad kan lade sig gøre – ikke kun vandteknisk, men altså også finansielt? Dette blev derfor også fremhævet som et uafklaret spørgsmål, som er vigtigt at undersøge i forhold til helhedsplanen. Herved blev fremsat som konkret forslag at undersøge videre, hvad der er af økonomiske muligheder i henhold til: 1) kommunale midler, 2) statslige midler , 3) fundsmidler.

Klima, bæredygtighed og grøn omstilling

Klimaudfordringerne var også centralt omdrejningspunkt for gruppernes diskussioner undervejs, og her blev refereret til en nødvendig stillingtagen til og handling koblet til både klimatilpasning og CO2-reduktion. Det var tydeligt at bemærke blandt grupperne, at ved at udvide vores viden om mulighederne for åen, er det nemmere derudfra at diskutere fælles klimahandlinger og merværdien omkring dem.

Ikke desto mindre har denne indledende dialog om, hvad aktørerne gerne vil vide mere om i forhold til Kongeåen, været særdeles værdifuld for den videre proces, fordi det skaber overblik over de konkrete ønsker til undersøgelsesområder, der skal afdækkes i forhold til helhedsplanen. Her blev også allerede belyst konkrete indsatsprojekter af aktørerne med fokus på bl.a. lavbundsprojekter, multifunktionel jordfordeling og vandparkering.
Dette fokusområde hænger sammen med diskussionen om landbruget, og hvordan det udvikler sig nu og fremadrettet, hvilket ligeledes belyses nedenfor.

Landbrugets rolle i fremtiden

Landbrugets rolle i fremtiden var også i særlig grad et gennemgående fokus på de forskellige workshops. Her var også tydeligt at fornemme det største knudepunkt blandt aktørerne og på tværs af grupperne, fordi debatten balancerer mellem spørgsmål om afvanding, regulering af åen, intensiv landbrugsdrift versus græsning eller nødvendig ændret arealanvendelse i form af naturprojekter, udtagningsjorde til lavbundsprojekter og/eller multifunktionel jordfordeling.

Ikke desto mindre viste sig en relativt stor  tilslutning blandt aktørerne til at undersøge muligheder for ændret arealanvendelse og gennemføre projekter, hvor der samtidig vil ske en potentiel ændring af landbrugsdrift- og form. Herunder var der enighed blandt aktørerne om, at initiativer som disse skal og bør ske i dialog med de pågældende lodsejere, og der skal være muligheder for at tilbyde kompensation i en eller anden form. 

Lokal udvikling – erhvervsfremme og beskyttelse og sund udvikling af lokalsamfund

På de forskellige workshops blev lokal udvikling nævnt en række gange, og her forsøgte aktørerne i fællesskab at spore sig ind, hvad lokal udvikling konkret omfattede. For hvad mener vi egentlig med lokal udvikling? De fokusområder, der blev peget på, var blandt andet bæredygtig erhvervsudvikling, herunder fokus på en positiv vækst af de små og mellemstore lokale erhverv, hvilket også refererer tilbage til en branding af området. Derudover blev i samme kontekst fokuseret på en positiv udvikling af  lokalsamfundet og de mindre byer i nærhed til åen i henhold til blandt andet nye tilflyttere (og ikke en negativ affolkning) og rekreative tiltag i samspil med natur og kulturhistorie.