Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Greb 3: Støjhensyn ved nyanlæg

Vejbelægningen kan gøre en forskel i forhold til dæmpning af trafikstøj. Her kan du læse om vejbelægningens betydning for støj og vores planer om at anvende støjreducerende vejbelægning ved nyanlæg, hvor det er relevant.

Her kan du se og læse om, hvordan vi planlægger  at anvende støjreducerende vejbelægninger ved nyanlæg, hvor det er relevant. 

Greb 3: Støjhensyn ved nyanlæg

Når eksisterende vejlægninger udskiftes, vil beboere og trafikanter ofte opleve en mærkbar dæmpning af trafikstøjen. Dette skyldes den relative blødhed i den nye belægning. Dog vil støjniveauet stige til et normalt niveau inden for få uger, når belægningen er kørt til. Valget af belægning har indflydelse på, hvor meget støj der udsendes fra vejen, og støjreducerende belægninger kan dæmpe støjen med 1- 2 dB sammenlignet med traditionelle asfaltbelægninger. Det fjerner ikke støjen, men kan alligevel opleves som en mindsket gene, fordi det især er den høje susende lyd fra dækkenes kontakt med vejbanen, der dæmpes. Ved brug af støjreducerende vejbelægninger vil man også opleve en dæmpning af støjniveau, men dette vil dog også stige i takt med belægningens slitage, dog med et lavere støjniveau gennem hele belægningens levetid sammenlignet med traditionelle belægninger. 

Det er vigtigt at medtage støjhensyn og eventuelle støjgener på et tidligt tidspunkt i processen med planlægning af nye veje. Ved større anlægsprojekter i støjbelastede områder vil kommunen så vidt muligt indtænke støjreducerende tiltag. Ved renovering af støjbelastede trafikveje tilstræber Esbjerg Kommune at bruge asfaltslidlag med gode støjreducerende egenskaber, når det er hensigtsmæssigt. Det er vigtigt at påpege, at udviklingen af asfaltslidlag skrider hurtigt frem. Vejdirektoratet anbefaler også brugen af mindre støjende slidlagstyper, da der har vist sig at være udfordringer i forhold til holdbarhed og støjreducerende effekt for populære typer af støjreducerende slidlag . Esbjerg Kommune har desuden et ambitiøst mål om at opnå CO2-neutralitet i 2030, hvilket fremover også kræver fokus på klimavenlig asfalt. Det er afgørende, at kommunen ved valg af nye slidlag både prioriterer klima, økonomi, holdbarhed og støjreducerende egenskaber.