Velkommen i Vindmøllen
Gl. Novrupvej 14, 6705 Esbjerg Ø
Telefon: 51 79 30 14
Mandag - onsdag fra 8.00 til 15:30
Torsdag fra 8.00 til 17.00
Fredag 8.00 til 13.00
Er du mellem 16-29 år, bosiddende i 6700 eller 6705, og synes du, det kan være svært at finde din retning i livet i forhold til arbejde og uddannelse?
Der er meget, der kan lykkes, når vi har energi til hinanden. Det ved vi i Vindmøllen, hvor vi arbejder med projektet Energi til Hinanden, der på en helt ny måde hjælper unge i uddannelse og job. Vi møder dig med forståelse og interesse for din livssituation. Vi lytter til dig, dine behov og ønsker, du får tætte relationer og ikke mindst et fællesskab med andre unge.
Er du nysgerrig?
Vindmøllen er et trygt sted med friere rammer, flere ressourcer og du vil hurtigt mærke, at vi har en helt anden tilgang til unge. Vindmøllen er egentligt mest en blanding af et uformelt værested, hvor I unge kan møde hinanden, og et sted, hvor du kommer tættere på uddannelse og job gennem projektet Energi til Hinanden.
Vindmøllen er placeret i kultur- og medborgerhuset Platformen i Østerbyen, der foruden Vindmøllen også huser iværksættere, musikstudie, events og meget andet. Selvom det egentlig er Esbjerg Jobcenter, der driver stedet, skal du kigge langt efter noget "kommunalt".
"Jeg havde ikke rigtig forventet noget,
inden jeg startede her. Når det er hjælp
til uddannelsesparathed, så tænker
man, at det må være røvsygt – men det
er det slet ikke her."
"Vindmøllen er et af de få steder, hvor
jeg ikke har følt mig dømt eller stemplet
på grund af min diagnose. Jeg kan tale
åbent med andre unge til fx meet-ups
omkring min diagnose."
Mange unge på Vindmøllen savner en tryg voksenrelation – en, de kan tale med og finde støtte hos. Som frivillig rollemodel kan du skabe en positiv forandring i den unges liv ved at tilbyde nærvær, inspiration og stabilitet.
Som rollemodel:
Din indsats kan gøre en verden til forskel. Lyder det som noget for dig, kan du høre mere til vores informationsmøde:
Onsdag d. 22. januar 2025
Kl. 16.30 - 18.00
Salonen på Platformen
Gl. Novrupvej 14, Esbjerg
Vindmøllen er for dig, der er i alderen 16-29 år, bosiddende i 6700 eller 6705 og har svært ved at finde din vej i job og uddannelse. Det kan der være mange årsager til.
Det kan være, at du:
Vi ser ofte, at de unge, der kommer i Vindmøllen har forskellige udfordringer som fx:
Uanset hvad, du kommer med, så vil vi gerne støtte dig i at finde din vej.
Når du bliver en del af tilbuddet Energi til Hinanden, er du den vigtigste for os. Vi tager udgangspunkt i dig, dine behov og ønsker. Det betyder også, at du er med til at forme hverdagen i Vindmøllen.
Du kan se frem til:
"Min ungeadviser har vist mig mulighederne.
Han har kæmpet for mig, og jeg ved ikke, hvor
jeg ville være uden ham. Hvis jeg ikke var kommet
her, havde jeg været nogle skridt længere
bagud, især i forhold til det sociale."
"Det, der har skabt forandringen, er også
sammenholdet og de trygge rammer i
Vindmøllen. Det handler om at være sammen
med unge på ens egen alder og dele
sine følelser med dem."
Vi har allerede hjulpet mange unge videre i livet. Hvis du tænker, at Energi til Hinanden er noget for dig, er du meget velkommen til at kontakte os:
Når du starter i Energi til Hinanden i Vindmøllen, bliver du tilknyttet en ungeadviser. Din ungeadviser er kontaktperson, som støtter, lytter og følger dig i hele forløbet. Du starter typisk med at få en rundvisning, samt en snak om hvor mange timer om ugen, du skal starte med og hvilke aktiviteter, du gerne vil deltage i. Sammen med ungeadviseren lægger du en plan for dit forløb. Planen tager udgangspunkt i dine ønsker og dit behov for støtte.
Hver dag starter med morgenmad og samling kl. 9.00, hvor du møder de andre unge og får information om, hvad der sker i dagens løb og kommende aktiviteter. Herefter er der aktiviteter som værksteder, kreative sysler, mødregruppe, sport og fitness og madlavning. Der er også erfaringsudveksling om emner, der kan fylde, hjælp til cv og jobsøgning – og meget, meget mere. Sammen med de andre unge er du med til at sætte dagsordenen for de aktiviteter, der er i Energi til Hinanden.
"Jeg kom fra et liv med gaming om natten,
jeg drak en del, og jeg så ingen mennesker,
fordi jeg var angst og havde meget kort lunte.
Havde nogen dengang sagt, at jeg to år senere
ville stå med et almindeligt fast arbejde i en privat
virksomhed og 127 søde kollegaer, ville jeg have
troet, at de gjorde grin med mig."
"Vindmøllen er det eneste sted, der rigtigt
har gidet at hjælpe mig. De er inde over det
på en helt anden måde end andre folk. De
lærer os at kende, så de kan hjælpe os på en
ordentlig måde."
Hver eneste af de unge, der har været på Vindmøllen, har deres egen historie at fortælle - om deres liv, og hvad Vindmøllen har betydet for det. De unge sætter her ord på de fem vigtigste punkter:
Energi til hinanden i Vindmøllen får Kronprinsparrets sociale Stjernedryspris 2023 for at tage afsæt i de unges behov og ønsker i vejen mod uddannelse og job.
Gl. Novrupvej 14, 6705 Esbjerg Ø
Telefon: 51 79 30 14
Mandag - onsdag fra 8.00 til 15:30
Torsdag fra 8.00 til 17.00
Fredag 8.00 til 13.00