15 % af dem, der ryger hver dag, røg første gang i skoletiden
(Røgfri Fremtids ungeundersøgelse, 2018)
Skal dit uddannelsessted være røgfrit? Vær med til at forebygge, at børn og unge tænder deres første cigaret.
(Røgfri Fremtids ungeundersøgelse, 2018)
Ingen unge burde begynde at ryge, for rygning er den enkeltfaktor, der forårsager mest sygdom og død, og vel at mærke en faktor, der kunne forebygges.
Som ungdomsuddannelse kan I være med til at knække kurven for de unge, der ryger – og forebygge, at andre unge begynder at ryge. Mange unge ryger, fordi de oplever kammerater og andre ryge. Med røgfri skoletid kommer pauserne og det sociale liv til at handle om andet end rygning, og eleverne deler sig ikke op i ryger grupper og ikke ryger grupper.
Du kan gøre brug af vores forskellige tilbud om tobaksfrihed.
Vi vil blandt andet gerne have lov at komme ud på netop din skole og holde et møde omkring tobak. Vi præsentere også gerne vores røg spil og bruger noget tid på at sætte eleverne i gang med disse.
Du er altid velkommen til at kontakte os, for at høre om dine muligheder for tobaksmøder og andre events, der kan hjælpe jer til en Røgfri fremtid!
Du har mulighed for at give os dine oplysninger via formularen på siden, så slipper du for at ringe forgæves til vores medarbejdere.
Fællesskaber uden røg
Andelen af unge, der ryger, stiger kraftigt i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Det kan være svært at starte på en ny uddannelse, og for nogle unge bliver cigaretterne indgangen til fællesskabet.
Røgfri skoletid forhindrer, at sociale fællesskaber på skolen opstår omkring cigaretterne, og det forhindrer, at nogle elever begynder at ryge, når de begynder på en ungdomsuddannelse.
Røgfri skoletid virker
Evalueringer fra skoler med røgfri skoletid viser, at færre elever begynder at ryge, hvis deres skole har røgfri skoletid. Erfaringer viser, at dem, der ryger, ryger mindre.
Støt eleverne i ikke at ryge
Syv ud af ti unge, der ryger dagligt, har forsøgt at lægge cigaretterne på hylden. Og hver fjerde af dem, der forgæves har forsøgt at stoppe, begyndte igen i skoletiden. Røgfri skoletid er en hjælp til de elever, der gerne vil stoppe med at ryge, fordi de ikke bliver fristet til at ryge i løbet af skoledagen.
Rygning påvirker undervisningen
Rygning kan påvirke elevernes koncentration og læring. Når tankerne kredser om den næste cigaret, bliver kroppen rastløs og skriger på nikotin. Hvis skolen fjerner muligheden for at ryge, vil eleverne ikke have det at tænke på i løbet af en skoledag.
Ungdomsuddannelser har også et ansvar
Unge bruger en stor del af deres tid på skolen, og det sociale fællesskab på ungdomsuddannelsen præger de unge – også uden for skoletiden. Otte ud af ti rygere begyndte, inden de fyldte 18 år.1 Røgfri skoletid kan være med til, at eleverne ikke begynder at ryge – hverken i deres år på skolen eller i deres
videre liv.
Kommende elever ønsker røgfri skoletid
To ud af tre elever i grundskolens ældste klasser synes, at røgfri skoletid på ungdomsuddannelser er en god idé. Kun hver tiende synes dårligt om idéen. Også blandt voksne danskere er opbakningen til røgfri skoletid stor. Flere og flere skoler og uddannelser har de sidste år gjort skoletiden røgfri, og din skole kan også være med i front.
I 2018-2019 var vi en del af et udviklings projekt sammen med Kræftens Bekæmpelse og Kolding Kommune. Dette katalog er bl.a. baseret på erfaringer udført på Rybners Gymnasium i Esbjerg på deres vej mod Røgfri Skoletid.
Kataloget henvender sig til alle ungdomsuddannelser, der ønsker at arbejde med røgfri skoletid. Både i forhold til processen omkring beslutning, forberedelse og implementering. Du kan blandt andet finde eksempler på aktiviteter samt materialer, som vi gerne hjælper den enkelte skole med at implementere i arbejdet mod røgfri skoletid.
Andelen af unge, der ryger, stiger i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. 17 pct. af de 15-årige ryger dagligt eller lejlighedsvist, mens tallet stiger til 29 pct. blandt de 16-24-årige. Mere end hver femte af de unge, der ryger dagligt, røg første gang i skoletiden eller på en efterskole. Og meget tyder på, at rygning i skoletiden gør det sværere for de unge at stoppe igen. Hver fjerde afbrød sit rygestop i skoletiden.
Det kan være svært at starte på en ny uddannelse, og for nogle unge bliver cigaretterne indgangen til fællesskabet. Erfaringer viser, at røgfri skoletid kan:
”Problemet på skolen er, at det er et mega stort socialt samlingspunkt, det der med at gå ud i rygeren og så stå derude og snakke.” Elevrådsmedlem, Munkensdam Gymnasium, Kolding.
Røgfri skoletid betyder ikke, at elever og ansatte skal stoppe med at ryge. Det handler om, at der ikke ryges i løbet af skoledagen.