- Facilitator uddeler post it’s til hver elev.
- Eleverne får 3-5 minutter til individuel refleksion, omkring hvilke udfordringer man kan have som ung.
Alle noterer minimum 2 udfordringer på post it’s.
Udfordringer kan fx være:
kærestesorger, lektier, forventninger, venner, ensomhed, mobning, sociale medier, relationer i klassen osv.
- Herefter klistrer alle elever deres post it’s på tavlen/skærmen, omring træets krone.
- Facilitator gennemgår klassens post it’s på tavlen i plenum.
Imens vil tendensen i klassen vil blive synliggjort.
- Facilitator opsamler ”klassens udfordringer”.
De unge oplever typisk udfordringer omkring fællesskab, forventninger og selvopfattelsen (selvværd og selvtillid).
Muligvis passer elevernes egne udfordringer også ind i de nævnte kategorier.
Der italesættes det faktum, at der for alle mennesker vil komme udfordringer i livet – på et eller andet tidspunkt. Det er ikke noget vi kan eller skal undgå.
Facilitator forklarer, at det er naturligt at møde og opleve udfordringer i livet og at vi ikke selv kan bestemme, hvordan ”vejret” skal være. Derimod kan vi selv bestemme, hvordan vi tackler udfordringerne, altså det dårlige vejr.
Det er vigtigt at have stærke rødder og dermed god mental helbred.
Herved kan dagligdagens udfordringer bedre tackles, så man ikke udvikler psykiske udfordringer, hvor træet vælter.