Facilitator afslutter fejltastisk øvelsen med en dialog omkring det at være god nok som man er, og selvom man ikke er den bedste, pæneste, sejeste osv.
Facilitator kan skabe en dialog ud fra følgende:
Vi lever i dag i en 0-fejlskultur, en præsentations- og perfekthedskultur.
Man skal helst være den bedste til det hele. Gode karakterer, der kan sikre den rigtige uddannelse og fremtid. Den bedste til fritidsaktivitet, så der skal trænes flere gange om ugen for at forbedre sig. Man skal helst have mange venner i real life, men også gerne på de sociale medier.
På de sociale medier vises tonsvis af redigerede billeder af alt hvad de unge foretager sig. Disse billeder er ofte IKKE en kedelig leverpostejsmad, men et smukt redigeret billede af venner på cafe, et løbemål, der er indfriet eller endnu et 12 tal, der er hentet hjem fra eksamen. Man kan som ung komme til at føle sig usikker og at man skal kunne leve op til disse forventninger.
Når man føler sig usikker, tør man måske ikke at sige noget i timerne, i frygt for at komme til at sige noget, der er forkert.
Man dropper måske fodbold, fordi man ikke er blandt de bedste. Måske tør man ikke at lægge et billede op ad sig selv helt uden filter, fordi man er bange for, at man ikke ser ” perfekt ud”.
Det slider på selvværdet, hvis man hele tiden føler man skal præstere og være perfekt, for at være god nok.
Hvordan bliver i påvirket af venner, sociale medier, skole og forældre?
Hvad kan man gøre, for ikke at føle sig forkert eller presset?