Byerne er karakteriseret ved, at store arealer er befæstede med bygninger, veje og andre hårde belægninger. Befæstede arealer medfører, at regnvandet ikke nedsiver naturligt, men i stedet skal afledes via kloaksystemet. Når bygningsmassen fortættes vil det typisk medføre flere befæstede arealer og dermed større mængder regnvand til kloakkerne.

Det arbejde med separatkloakering, som Din Forsyning og Esbjerg Kommune er i fuld gang med, taler direkte ind i denne problemstilling. Separatkloakering separerer spildevandet og regnvandet i hver sin ledning og skal bl.a. minimere risikoen for oversvømmelser.

En planlovsændring i 2018 betyder, at kommunerne er forpligtet til at udpege oversvømmelsestruede områder i kommuneplanen, og at der ved lokalplanlægning i disse områder skal indarbejdes bestemmelser om afværgeforanstaltninger. Afværgeforanstaltninger kan eksempelvis være krav om, at belægning skal være permeabel, så regnvandet kan nedsive.

Esbjerg Kommunes seneste klimatilpasningsplan fra 2013 er for øjeblikket under revision for at kunne opfylde de nye statslige krav. Klimatilpasningsplanen fra 2013 havde fokus på at identificere oversvømmelsestruede områder i det åbne land for at undgå fremtidig byudvikling i disse områder. Til brug for revisionen er der lavet en ny oversvømmelseskortlægning. Den nye kortlægning har en større geografisk detaljeringsgrad og inkluderer oversvømmelseskortlægning for kloaksystemet. Den igangværende revision tager herudover afsæt i allerede bebyggede områder.

Strækningen langs Esbjerg Havn og bagvedliggende byområder er udpeget af staten som risikoområde i henhold til Oversvømmelsesloven. Oversvømmelsesloven skal mindske de negative konsekvenser som ekstreme oversvømmelser kan medføre for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet.

Esbjergs højrisikospots ligger på havnen i form af potentielt forurenende virksomheder samt kritisk infrastruktur i form af centralt kraftvarmeværk, renseanlæg og fjernvarmeværk. Udpegningen betyder konkret, at Esbjerg Kommune skal udarbejde en risikostyringsplan, som skal være endelig vedtaget i Byrådet i løbet af 2021. Formålet med udarbejdelse af risikostyringsplaner er at reducere risikoen for oversvømmelse gennem forebyggelse, sikring eller beredskab i prioriteret rækkefølge.

Den fortættede by har klima-, ressource- og miljømæssigt et mindre aftryk end en flad og spredt by. Men udviklingen af den fortættede by skal ske med et skarpt øje for fremtidens klimamæssige udfordringer med mere voldsomt vejr og mere regn. Esbjergs lige gader og veje er allerede i dag karakteriseret ved forholdsvis megen vind, mens den høje befæstningsgrad udfordrer håndteringen af store vandmængder fra skybrud og voldsom regn.

Det igangværende arbejde med separatkloakering tilbyder en løsning, der kan flytte store vandmængder væk fra gaderne, men separatkloakeringen forhindrer ikke, at regnvand afledes til kloaksystemet. Esbjerg Kommune ser derfor Lokal Afledning af Regnvand (LAR) som det bærende princip ved indretning af byens gader og rum. LAR handler om at håndtere regnvand så tæt på kilden som muligt – håndteringen kan både handle om at anvende vandet eller om at forsinke det, så kloaksystemet kan følge med.

LAR-løsninger vil næsten altid have et grønt islæt. Det kan være grøn- ne tage, begrønning af bygninger, gadetræer eller egentlige grønne byrum, grønne gårdrum og parker. Udover at begrønningen hjælper til med at håndtere regnvandet, giver det læ, mere biodiversitet, variation i byrummet og rekreative rum til ophold og byliv. Når LAR-løsninger er lavet på den rigtige måde signalerer de på alle måder storby for de, der bor og færdes i byen. Erfaringer fra andre storbyer viser, at grønne klimatilpasningsprojekter, der integreres med grøn natur, kan være med til at øge ejendomsværdien i området.

Generelt er en mindre befæstelsesgrad og etableringen af flere og bedre grønne byrum virkningsfulde klimatilpasningstiltag, der udover at kunne aflede fremtidens større vandmængder også kan tilføre den tætte by grøn bynatur. Klimatilpasning med lokal afledning af regnvand kan således give store synergieffekter i form af en styrket biodiversitet og nye grønne rekreative byrum.

Det vil tage mange år inden LAR er implementeret alle steder i byen. Indtil da består risikoen for at gader og kældre oversvømmes ved skybrud og voldsom regn. For at undgå dette skal der tages stilling til, hvordan vand fra større delområder i byen kan bringes til at løbe i retning af parker, pladser og friarealer, der også skal være indrettet til at kunne forsinke eller opmagasinere vandet. Esbjerg Kommune ønsker derfor at udarbejde strategisk klimatilpasningsplanlægning i Esbjerg, Ribe og Bramming.

Klimatilpasningsplanlægningen må nødvendigvis udvikles i samklang med eksempelvis byens trafik- og parkeringsplanlægning, planlægningen for den grønne struktur, arkitekturstrategien og kan med fordel også integrere en strategi for biodiversitet med henblik på at øge biodiversiteten i bynaturen.

Denne brede fundering af klimatilpasningen i byen betyder, at der vil være tale om en langsigtet og tværgående planlægning, at etableringen vil kræve store investeringer, og ikke mindst, at der vil være mange parter, der har interesse i de valg, der skal tages undervejs. Esbjerg Kommune skal sikre den gode dialog og det gode samarbejde både med investorer og bygherrer, men også med borgere og øvrige interessenter.

Esbjerg Kommune er, med udpegningen af Esbjerg som risikoområde, blevet pålagt at udarbejde en risikostyringsplan. Der vil her på samme måde være behov for en dialogbaseret tilgang, hvor Esbjerg Kommune skal være garant for at dialogen bygger på faktuel viden.