Fra 1960’erne betød den almindelige velstandsstigning, at det blev muligt for 100.000vis af danskere at flytte fra den lille, mørke bylejlighed til eget hus med have. Drømmen om eget hus blev indløst med typeparcelhuset, der viste sig at blive den største, dyreste og mest pladskrævende bybygning i Danmarkshistorien. En bybygning, der også har sat sit tydelige præg på byerne i Esbjerg Kommune, der alle har åben-lave byggerier i form af parcelhusområder liggende som en rand omkring byerne.

I udviklingen af nye boligområder har Esbjerg Kommune igennem en lang årrække arbejdet ud fra en række klassiske planlægningsdiscipliner, der bl.a. handler om de nye boligområders mulighed for skolebetjening, den foreliggende infrastruktur, adgang til grønne arealer samt sikring af, at boligområderne har en god afstand til erhvervsområder. Samtidig skal der overordnet set altid planlægges indefra og ud.

I Esbjerg har denne tilgang til boligudbygning medført en bystruktur med bydele, der ligger som fint afgrænsede øer i de grønne kiler nord for Esbjergs midtby. Dermed sikredes vigtige grønne rum omkring bydele af en størrelse, der gav befolkningsmæssigt grundlag for detailhandel og offentlige servicetilbud. Ud af de mange forskellige bydele har Strandvejen, der følger kysten fra Esbjerg og op til og med Hjerting, gennem en årrække udviklet sig til Esbjergs guldkyst. Etableringen af Strandpromenaden i Hjerting understøttede områdets høje boligmæssige standard.

Guldkysten har dog, sammen med den øvrige udbygning med parcelhusområder i bydelsøerne nord-nord/vest for Esbjerg, nået et niveau, hvor yderligere udbygning giver mere byspredning ud i det åbne land. De vidtstrakte parcelhuskvarterer har vist sig at gøre bydelene vanskelige at betjene med kollektiv trafik, hvorfor megen trafik, også den der går ind til indre by, foregår med bil. Det giver en stor belastning på indfaldsvejene og slutteligt også et stort behov for parkeringspladser i indre by. Mønsteret står tydeligst i Esbjerg, men kan genfindes i både Ribe og Bramming og i et vist omfang også i kommunens mindre bysamfund.

Med den stigende interesse for at bo centralt og midt i bylivet øges også fokus på nybyggerier i bykernerne. I Esbjergs indre by har der i de senere år været investeret massivt i boligudbygning. Karréen i Kongensgade er et eksempel i den dyre ende, mens de nye ejendomme i Borgergade og i Jernbanegade er eksempler på mindre og billigere lejligheder.

Den demografiske udvikling i Esbjerg Kommune peger på en stigning i antallet af seniorer, her også af borgere over 80 år. Seniorerne lever længere og er selvhjulpne i længere tid ligesom ressourcestærke seniorer er en vigtig motor i det frivillige arbejde og i forenings- og kulturlivet. Mange seniorer vælger at sælge parcelhuset og flytte til en mere overskuelig bolig, der gerne må være indrettet så den sidste del af livet kan leves her. Det skal være en attraktiv bolig, der skal ligge godt i forhold til infrastruktur og offentlig og privat service.

I 2018 blev Esbjerg Kommune, som den første kommune i Danmark, optaget som medlem af WHO’s netværk for aldersvenlige byer og kommuner. Det verdensomspændende netværk blev etableret i WHO i 2010, fordi man forudså, at den aldrende befolkning vil medføre en massiv social transformation, der kræver et netværk til inspiration, vidensdeling og erfaringsudveksling globalt. I dag omfatter netværket 705 byer og kommuner i 39 lande.

Medlemskabet betyder, at man som kommune forpligter sig til at arbejde for at blive mere aldersvenlig og gives også på baggrund af allerede eksisterende indsatser og resultater. Seniorbyen Krebsestien, er et eksempel på en indsats, hvor Esbjerg Kommune ønsker at skabe et attraktivt plejecenter i tæt kobling til det omgivende lokalsamfund, og hvor blandt andet mennesker med demens bliver inkluderet i et åbent miljø. Også indsatser, som skal øge livskvaliteten og bekæmpe ensomhed blandt seniorer, og gode rehabiliteringstilbud på tværs af sektorer til mennesker med kroniske sygdomme er noget af det, som WHO har lagt vægt på ved ansøgning om optagelse i netværket.

I Esbjerg skal nye attraktive boliger understøtte målsætningen i ’Vision 2025 om at få flere og mere veluddannede indbyggere til at bosætte sig i byen. Det primære boligtilbud til tilflyttere har indtil videre været boligudstykninger med parcelhusgrunde med mulighed for at bygge eget hus. En anden tilgang vil være at have et stort og indbydende udvalg af centralt placerede lejligheder. Det vil kunne friste de borgere, der allerede bor i et parcelhus til et tredje boligspring. Herved frigøres der parcelhuse i etablerede parcelhuskvarterer. De tilflyttende børnefamilier, der ønsker et parcelhus, kan så bruge deres ressourcer på et renoveringsprojekt i stedet for at skulle bygge helt nyt.I Esbjergs indre by ønskes den nuværende byggeaktivitet fortsat med mange forskellige typer af boliger. Der skal således ikke kun bygges med sigte på at imødekomme de ældre borgeres tredje boligspring, men også med flere boliger til singler, til børnefamilier og til de tilflyttere, der ønsker at bo centralt. Borgere, der bor i indre by, vil være mere tilbøjelige til at bruge byens tilbud og vil dermed indgå i og bidrage til byens liv. En forudsætning for børnefamiliernes interesse i at bo centralt er, at det familieorienterede serviceudbud i form af daginstitutioner, skoler og lignende findes og udbygges i takt med behovet.

Nytænkende og fællesskabsorienteret boligbyggeri i indre by vil understøtte Esbjergs storbykvaliteter og vil virke tiltrækkende på yngre, færdiguddannede og erhvervsaktive borgere. Det er et segment, som der er stor efterspørgsel efter hos Esbjergs erhvervsliv. Befolkningsprognosen for de næste mange år frem viser således en jævn stigning i antallet af 30-39-årige, så Esbjerg kan og vil også fortsat tiltrække dette segment.

Området fra Esbjerg Strand til Hjerting indeholder et stort markedsføringsmæssigt potentiale for at kunne tiltrække et stærkt segment af boligkøbere til byen. Boligområderne nord for Esbjerg får, med en efterbehandling af et stort råstofområde ved Hostrup - Alslev, tilført nye rekreative muligheder samtidig med at etableringen af denne mulighed giver en kobling til boligudviklingen i Varde Kommune.

Med etableringen af en nærstation i Jerne rykker muligheden for en nærbane tættere på og dermed også en god infrastrukturel rygrad for byudvikling med boliger, der følger jernbanelinjen ud af Esbjerg øst på. De mange tiltag for at binde Østerbyen tættere sammen med indre by understøtter ligeledes en videre udbygning af byen mod øst. Bydelsplanlægningen af Østerbyen skal sikre en højere bykvalitet i bydelen, men bør også arbejde med bydelen som den mest bynære af de kommende bydele øst for Esbjerg.

Der er allerede udlagt et boligområde syd for Andrup. Dette planlægges sammen med et større boligområde omkring Novrup by til en samlet ny bydel, hvor Østskoven bliver bydelens grønne åndehul. På samme måde kan Solbjerg Plantage og Roborghus være attraktive nærområder for en yderligere udbygning med boliger i Tjæreborg.

Tjæreborg er en by med et stort potentiale for bosætning. Her er et overskueligt bysamfund med egen station, gode muligheder for udbygning med detailhandel, dejlige naturområder lige i nærheden og en bystørrelse, der, med den påtænkte udbygning, forventes at kunne fastholde offentlige institutioner som skolen og plejehjemmet.

Boligudbygningen i Bramming planlægges fortrinsvis i den østlige retning og hovedsagelig nord for jernbanen, hvor de offentlige institutioner og midtbyen ligger. Der skal herudover planlægges for ny boligudbygning i Ribe. Mange af områderne omkring Ribe er våde og lavtliggende og kan dermed ikke udnyttes til boligbyggeri. Der skal således i boligudbygningen fokuseres på højere beliggende arealer og på arealer, der kan sikres mod den vådere fremtid. Boligudbygningen i Ribe planlægges fortrinsvis mod øst, mod Klostermarken, og arealerne forventes at kunne udvides, så de kan dække efterspørgslen efter haveboliger i den kommende planperiode. Herudover er der planlagt et stort boligbyggeri på Jernstøberigrunden i den gamle del af Ribe. Disse boliger skal kunne dække efterspørgslen efter flere boliger i tætbyområdet.

Et fortsat fokus på fortætning medfører, at de anviste muligheder for at udbygge med nye boligområder er fremtidsbilleder for byernes udvikling, der går langt udover den 12-årige planperiode. Da fortætning generelt er til fordel for Esbjerg Kommunes samlede økonomi vil fremtidige boligudstykninger have en højere koncentration af boliger. Fortætning giver mulighed for et højere serviceniveau med busbetjening, omsorgsarbejde og lign., og etableringen af den nødvendige vej- og stiinfrastruktur samt etableringen af forsyningsanlæg og -ledninger bliver billigere. Med en koncentration af boliger opstår der tydeligere centrale strøg eller pladser og parker i et boligområde, hvor folk kan mødes og hvor det familieorienterede serviceudbud eller andre servicefaciliteter som f.eks. butikker med fordel kan placeres.

Boligudbygningen i kommunen skal fortsat fremme et bredt udvalg af forskellige boligtyper. Det store og brede udvalg skal sikre, at den potentielle tilflytter oplever, at det er let at finde en indbydende bolig, der svarer til de krav og behov som tilflytteren har. Udvalget af boliger skal være så fristende, at det skaber bevægelse på hele boligmarkedet og muliggøre en større tilflytning til kommunen.

I byer med en randbebyggelse af parcelhuse skal der arbejdes for en modernisering og opgradering af områderne fremfor at udlægge nye områder til parcelhusbebyggelse. I de tilfælde, hvor en fortætning kan tilføje noget positivt til nærmiljøet kan en opgradering af et parcelhusområde også omfatte muligheden for at etablere tæt-lavt byggeri f.eks. i form af dobbelt- eller rækkehuse i dele af området. En modernisering af eksisterende bebyggelse kan modvirke en forarmelse af områderne. På boligmarkedet er forarmede og nedslidte kvarterer uattraktive, hvilket får den direkte konsekvens for ejerne, at de får sværere ved at sælge deres hus og ikke mindst at få den pris for huset som de havde regnet med. I sidste ende kan det blive Esbjerg Kommune som må finansiere en byfornyelse. Ressourcemæssigt, miljømæssigt og klimamæssigt er en modernisering og opgradering af eksisterende parcelhusområder således at foretrække fremfor udlæg af nye boligudstykninger.

I den fremtidige planlægning for boligområder ønskes der åbnet op for nye og klimavenlige løsninger. Stationsnær bebyggelse, LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand) og fortætning er vigtige faktorer. De kan suppleres med muligheder for at anvende nye byggematerialer som træ til selve bygningskonstruktionen. Åbnes der for denne mulighed skal det dog sikres, at nye bygninger med trækonstruktion kan indpasses i omgivelserne ved at stille krav til materialevalget i klimaskærmen.

Medlemskabet af WHO’s netværk for aldersvenlige byer og kommuner forpligter Esbjerg Kommune til at indrette kommunen, så der er plads til alle borgere i alle aldre. Aldersvenlighed skal være en del af planlægningen og indsatserne i dagligdagen på mange forskellige fronter. Muligheden for at seniorer kan blive gamle i eget hjem i kendte omgivelser sætter krav til boligen, til nærmiljøet og til byen som et inkluderende sted at bo.

Seniorernes økonomi og civilstand er forskellig, hvilket giver forskellige krav til boligernes størrelse, men generelt efterspørger seniorerne mindre og ikke alt for dyre boliger. Med flere borgere over 80 år vil antallet af plejekrævende seniorer stige. Det vil stille krav til kommunen om flere plejeboliger og flere plejehjemspladser. Esbjerg Kommune arbejder i den forbindelse med etablering af seniorbofællesskaber og med udvikling af konceptet ældrebolig+,  der i begge tilfælde skal udvide mulighederne for at borgerne kan forblive i eget hjem længst muligt. Byboliger til byseniorer kan med fordel tænkes i sammenhæng med fællesskabsorienterede byggerier, der også henvender sig til familier og singler, for herved at opnå flergenerationsbyggeri til glæde for alle parter.