Byrådet besluttede at gøre Pårørendevejlederstillingen permanent med budget 2024. Dermed fortsætter vores pårørendevejleder med at hjælpe og støtte pårørende i hele kommunen med alle slags problemstillinger. Pårørendevejledning er et meget benyttet tilbud, som de seneste tre år har hjulpet omkring 600 pårørende på vej i et liv der er forandret.

Vejen fra uddannelseshjælp til uddannelse eller job kan for nogen være kort, mens andre unge med komplekse problematikker oplever overgangen som lang, svær og uoverskuelig at løse alene.

I Esbjerg Kommune tror vi på, at større frihed og medbestemmelse vil hjælpe unge på uddannelseshjælp nærmere deres mål. Når unge i Esbjerg i fremtiden skal have hjælp til at komme videre med uddannelse eller i beskæftigelse, vil de blive mødt af en helt ny og anderledes indsats, end de plejer. Fremover skal de unge nemlig selv være med til at bane vejen for, hvordan UddannelsesHuset kan hjælpe dem bedst muligt.

I 2024 var der mere end 765 unge i Esbjerg Kommune uden for uddannelse og beskæftigelse, som modtager uddannelseshjælp. Det er denne gruppe, som UddannelsesHuset og Vindmøllens Energi til Hinanden hjælper videre i uddannelse og job.

Fremtidens ungeindsats er et meget ambitiøst og nytænkende partnerskab, som Esbjerg Kommune har indgået i november 2023 med Lauritzen Fonden og SUS, Socialt Udviklingscenter, og Center for Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser (CUBB) på Aalborg Universitet. De næste fire år skal UddannelsesHuset medarbejdere være med til at udvikle og afprøve, hvordan de kan arbejde med job- og uddannelsesindsatsen til unge på helt nye måder.

Processen tager afsæt i de mange gode erfaringer, vi har fået i Vindmøllens projekt: Energi til hinanden som fik Kronprinsparrets Sociale Stjernedrys pris i 2023.

Esbjerg Kommune deltager i Maryfondens projekt AFTRYK, der sætter fokus på at skabe stærke fællesskaber og bedre overgange for unge mellem skole og ungdomsuddannelser. 26 lokale unge har gennem workshops i efteråret 2024 udviklet konkrete anbefalinger, som 11esbjergensiske repræsentanter præsenterede ved et event i København med deltagelse af H.M. Dronningen og aktører fra ungeområdet.

Projektet bygger på unges egne idéer og erfaringer og arbejder for inkluderende fællesskaber, hvor alle kan være med. Initiativet er støttet af Medvind i Østerbyen, Lift Esbjerg og Trivselsprogrammet i Esbjerg Kommune, med deltagelse fra flere lokale uddannelsesinstitutioner.

Esbjerg Kommune er udvalgt som én ud af 15 danske kommuner, der frem til 2027 skal videreudvikle det ambitiøse program Fælles om ungelivet. Dermed skal kommunen være med til at løfte en stærk vision om, at danske unge skal have et godt ungeliv, hvor rusmidler ikke spiller en markant rolle. Et liv, hvor tydelige og nærværende voksne skaber rammerne for og viser vejen til positive sociale fællesskaber og inspirerende ungemiljøer. Et centralt led i projektet er at sikre lokale data om unge, der både kan engagere og mobilisere de voksne omkring de unge og fungere som pejlemærker i udviklingen af indsatser. Det handler blandt andet om at motivere forældre til at være nærværende og engagerede - og samtidig turde sætte tydelige grænser for deres unge. Det handler også om at skabe rammer, som gør, at flere unge bliver og forbliver foreningsaktive.

Den traditionelle misbrugsbehandling virker ikke for udviklingshæmmede. Derfor deltager Esbjerg Kommune i Social- og Boligstyrelsens treårige projekt, M.U.R. (Modning, Udviklingshæmning og Rusmidler).

Formålet med projektet er at finde den bedste misbrugsbehandling til udviklingshæmmede. Med projektet skabes der bedre rammer for borgernes behandling ved at styrke samarbejdet mellem fagfolk i behandlingsprocessen. Når behandlerne og borgerens støttekontaktpersoner arbejder tæt sammen, kan man bedre tilpasse indsatsen til den enkelte borgers behov. En af de centrale metoder er at gøre behandlingen mere tilgængelig og sjov. De udviklingshæmmede borgere kan nemlig hurtigt miste interessen for behandlingen, hvis det bliver for tungt. Derfor er der fokus på belønning i form af alt lige fra karbonader, gavekort, fisketure og lignende, så borgerne deltager i deres behandling. Resultaterne viser allerede, at borgerne får mere ud af behandlingen, når den tilpasses deres behov og de oplever ikke at føle sig forkerte, men derimod at blive mødt, hørt og forstået på deres eget niveau. Det vurderes, at seks procent af alle udviklingshæmmede borgere har et misbrug. Projektet løber frem til og med 2026.

I samarbejde med Kirkens Korshær har Esbjerg Kommune ansat en socialsygeplejerske, der er til stede på varmestuen 30 timer om ugen. Socialsygeplejersken tilbyder sundhedsfremmende støtte til nogle af kommunens mest sårbare borgere, herunder hjemløse, der ofte har en kombination af misbrug of psykiatriske lidelser. Socialsygeplejersken er med til at sikre, at disse borgere holder deres tider ved lægen, på sygehuset eller hos tandlægen.

Digitale løsninger anvendes i højere grad i ældreplejen for at højne kvaliteten af den service, som kommunens borgere modtager og understøtte medarbejderne i deres faglige arbejde. Det er bl.a.:

• Videoløsninger til konsultation 
• RPA-robotter,
• Drikkeglas, som måler dehydrering med integration journalsystemet 
• Censorbleer til borgere på udvalgte plejehjem
• ”Machinelearning” til at hjælpe med arbejdstilrettelæggelse.

I den nye sundhedspolitik, der løber fra 2022-2030 har det i udarbejdelsen været vigtigt at lytte til borgernes syn på sundhed. For at målrette sundhedstemaerne til forskellige livsfaser har dataindsamlingen haft fokus på børn –op til 15 år, ungdom 16-24 år, voksne i den erhvervsaktive alder samt seniorer.  Dataindsamling er foretaget ved borgermøder, interview samt survey-undersøgelser. 

Borgere på plejehjem kan f.eks. få videokonsultationer med deres læge. I syge- og hjemmeplejen kan vi bruge video til de besøg, hvor vi ikke behøver at være fysisk til stede hjemme hos borgerne.

Digitale løsninger kan give borgere med KOL eller diabetes overblik over deres målinger. Ved behov kan man blive fulgt af en sygeplejerske i Telemedicinsk Center. Det gør det nemt at blive klogere på egen sygdom og at handle i forhold til egen sundhed. Vi oplever, at det at kunne mestre egen sygdom og sundhed giver tryghed og livskvalitet for den enkelte.