Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Resultater - Kvalificeret arbejdskraft til alle

Arbejdsgruppen er i gang med at undersøge, hvordan hvilke initiativer, der skal sættes i gang. Målet er at understøtte erhvervslivets rekruttering gennem opkvalificering og tiltrækning af arbejdskraft. På den måde kan man sikre god sammenhæng mellem virksomhedernes behov og borgernes kompetencer.

Arbejdsgruppen fokuserer i første omgang på at:

  • Skabe et bedre indblik i virksomhedernes behov for arbejdskraft på kort og lang sigt.
  • Synliggøre og understøtte mulighederne for kompetenceudvikling og opkvalificering af den nuværende arbejdsstyrke. 
  • Hjælpe de lokale virksomheder med at tiltrække og fastholde faguddannet, specialiseret og højt uddannet arbejdskraft.
  • Sikre at unge og borgere med særlige udfordringer får lettere adgang til arbejdsmarkedet.

2024

Klimaerhvervsskole på vej

Som klimaerhvervsskole får Rybners midler til at udvikle og formidle nye undervisningsforløb. Den grønne omstilling kræver hænder med de rette kompetencer, og det er præcis, hvad den nye klimaerhvervsskole skal sikre i Esbjerg.

Rybners bliver en flagskibsskole med mulighed for at bygge nye værksteder og læringsmiljøer. Det understøtter og styrker skolens rolle som et kraftcenter, der vil tiltrække flere elever og kursister.

2023

Ny Erhvervsfremmestrategi

En nyskabende erhvervsfremmestrategi sætter fokus på fire afgørende udviklingsområder med betydeligt potentiale for at booste væksten nu og fremover. Målet er at styrke Esbjerg Kommunes position som en af de førende erhvervskommuner i landet.

14 toneangivende virksomheder fra forskellige brancher har via interviews deltaget i forarbejdet, og på samme måde har andre relevante aktører og medlemmerne af Erhvervsfremmeudvalget været med til at påvirke indholdet i strategien.

2022

Green Skills

Fællessekretariat om fremtidens grønne kompetencer

Rybners, AMU-Vest, SOSU-Esbjerg og Jobcenter Esbjerg er gået sammen og har oprettet fællessekretariatet, Green Skills. Sekretariatet skal understøtte virksomheder, arbejdsmarkedets parter i den grønne omstilling. 

Dit Karrierevalg

Speed-dating med virksomheder

Dit Karrierevalg er en form for speed-dating, hvor virksomheder får mulighed for at møde elever fra 8. og 9. klasse og gøre opmærksom på mulighederne for en erhvervsuddannelse. Karrierepartner er et netværk, der arbejder for at tiltrække og fastholde højtuddannet arbejdskraft ved bl.a. at promovere virksomhederne overfor potentielle medarbejdere og Esbjerg, som et interessant sted at arbejde og bo.

Jobdating

Mød lokale virksomheder

Den første fredag i måneden inviterer Jobcenter Esbjerg til jobdating, hvor ledige og lokale virksomheder gives mulighed for at møde hinanden fysisk og finde ud af, om kompetencer og kemi matcher.

Karrieremesse Esbjerg

Esbjerg Karrieremesse 2022

I 2022 afholdte Business Esbjerg igen den populære karrieremesse med 50 virksomheder og 800 gæster.

Tiltrækning af tysk arbejdskraft

Særlig indsats for at tiltrække tyskere

Kommunen mangler sundhedsfaglige medarbejdere, og derfor gøres der nu en særlig indsats for at tiltrække tyskere til kommunens sundheds-og ældreområde. Som en del af initiativet bliver de tyskere, der er interesserede, tilbudt en introduktionsansættelse på 25 timer om ugen på et plejehjem med sprogundervisning ved siden af. Der er lavet en tysk hjemmeside til projektet: www.inesbjergleben.de.

2021

Folkeskolen informerer om karriere som faglært

Karrieremuligheder synliggøres

Esbjerg Kommune og Business Esbjerg står bag et arrangement for 8. klasserne i Esbjerg, Varde og Vejen kommuner. Her bliver de unge informeret om de spændende karrieremuligheder på det faglærte område.