Indhold
Som led i et frikommuneforsøg afprøves velfærdsteknologiske løsninger i ældreplejen blandt borgere, der grundet kognitive funktionsnedsættelser ikke kan give et informeret habilt samtykke hertil, og som derfor normalt udelukkes af en sådan omsorgsindsats.
Hensigten med forsøget er at lette natligt tilsyn med borgerens søvn, i de tilfælde, hvor borgeren ofte har urolig søvn, og hvor fysiske besøg kan skabe unødig forstyrrelser.
Forsøget afgrænser sig til et plejecenter i kommunen. Forsøget tilrettelægges under stærk hensyntagen til borgerens selvbestemmelse og accept fra de pårørende, og de omfattede teknologier vil kun blive anvendt i situationer, hvor det resulterer i større værdighed for den enkelte borger, samt at der vil være fokus på at benytte den indsats, der er mindst indgribende i borgerens selvbestemmelsesret. For at sikre dette, omfatter en væsentlig del af forsøget udarbejdelsen af en visitationsprocedure.
Forsøgsperiode:
1.Oktober 2018 – 1. januar 2020
Forsøgshjemmel:
§ 14 i Lov om Frikommunenetværk, jf. Lovbekendtgørelse nr. 831 af 25/6-18: ”Børne- og socialministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde kan træffe afgørelse om i en afgrænset periode at anvende situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning for en person med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, jf. § 124 a i lov om social service, der har ophold i en boform efter lov om social service eller en plejebolig efter lov om almene boliger eller en friplejebolig efter lov om friplejeboliger el.lign., hvis den pågældende ikke modsætter sig dette og det samlet set vurderes som det mest hensigtsmæssige middel til at tilgodese hensynet til borgeren, herunder hensynet til borgerens værdighed og selvbestemmelse samt behovet for at drage omsorg for borgeren. Det er desuden en forudsætning, at der indhentes samtykke fra borgerens nærmeste pårørende eller fra en værge, jf. værgemålslovens § 5.”
Forsøgsbeslutning:
Igangsætning af forsøget er besluttet på byrådsmøde den 6. August 2018.
Forsøget er godkendt af Børne- og Socialministeriet den 27.09.2018
Forsøgsmateriale:
Der foreligger ikke yderligere materialer på nuværende tidspunkt.