- Mit arbejde handler om at være noget for nogen, der har brug for mig. Hver dag. Hvad er mere meningsfuldt end netop det? fortæller Birgitte med lys i øjnene.
Dét lys oplever borgerne også, når Birgitte besøger dem. For det er især borgerne, der giver Birgitte lyst til og glæde i sit arbejde i hjemmeplejen, hvor hun til dagligt kører ud til borgere i Andrup og Skads.
- Det er borgerne, jeg er til for. Jeg oplever så meget mening i mit arbejde, når jeg ser, hvordan en indsats har betydning for en borger eller når jeg sammen med borgeren får vendt en stemning fra utryg eller kaotisk til tryg og god, fortsætter Birgitte, der taler om at skabe stjernestunder for borgerne. Øjeblikke, de kan glædes ved. De små sejre.
Borgeren først
- Som professionel må jeg sætte borgeren først. Jeg kan godt have en idé om, hvad jeg skal hos en borger, men min plan er aldrig helt fast, for måske har borgeren et andet ønske eller behov. Så må jeg justere og tilpasse min plan, og det er her fagligheden jo virkelig kommer i spil. For hvordan kommunikerer og møder jeg bedst den enkelte borger? Og hvordan hjælper, guider og støtter jeg borgeren bedst, med værdighed og respekt?
Fra hårvask til bad
Birgitte har mange eksempler på, hvordan hun sammen med borgerne, bruger sin faglighed til at skabe gode situationer.
- Jeg besøgte en ældre dement dame, der ikke ville i bad. Det kan være en grænseoverskridende situation for mange. I stedet for at fokusere på badet, fik jeg i stedet en dialog med borgeren om hun måske kunne tænke sig en hårvask eller at få klippet negle. Så startede vi dér og skabte langsomt den tryghed i relationen, der skulle til, for at borgeren kunne blive klar til et bad.
I det hele taget er relationsarbejdet afgørende for Birgitte. Det er nemlig relationen med borgerne, der baner vejen for at kunne hjælpe borgeren bedst muligt.
- Det handler om at møde det enkelte menneske, at lytte og observere og handle ud fra sin faglighed på det, der er behov for – hele tiden med respekt for det enkelte menneske.
En sang gjorde forskellen
- For ikke så længe siden besøgte jeg en dement borger, der var meget ked af det, da jeg kom. Hun udtrykte frustration over ikke at kunne finde ud af noget som helst og at være til besvær. Jeg kunne ligesom ikke få hende ud af den stemning. Jeg spurgte ind til hvad hun tidligere havde sat pris på og været god til. Det viste sig, at musik altid havde været en stor del af hendes liv. Jeg fandt en sang hun holdt meget af på Youtube, og straks livede hun op og blev glad. Vi sang sangen sammen, mens jeg holdt hendes hånd. Hun følte sig mødt og blev hjulpet til at vende sindsstemningen. Ja, det blev faktisk en stjernestund.
Den oplevelse delte Birgitte med sine kolleger, der også kommer hos borgeren, så de nu i fællesskab ved, hvordan de kan hjælpe borgeren ind i en rar sindsstemning, når der er behov for det.
Kompetenceudvikling
I det hele taget er Birgitte og kollegerne gode til at bruge hinanden og dele deres erfaringer med hinanden.
- Hvis en af os finder ”en vej” ind til en borger, deler vi det med hinanden, så vi på den måde møder borgerne så godt som muligt. Det synes jeg faktisk, vi er rigtig gode til.
Birgitte har også valgt at tage et kursus som palliationsassistent, fordi hun er meget optaget af at give de borgere, der er døende, en værdig og helhedsorienteret hjælp og pleje og en god afslutning på livet.
- Uanset hvilket fag, man arbejder inden for, bør man altid udvikle sine kompetencer. Det er enormt vigtigt at bygge på med ny viden, justere til og få nye kompetencer hele tiden.
