Strategi 2018-2025
Kvalitetsstandarden for Patientrettet Sundhedsfremme og forebyggelse understøtter strategiens mission og vision:
Vi skaber resultater og værdi for borgeren og samfundet, hvor vi bidrager til energi til det gode og sunde liv i et fælles ansvar.
De strategiske spor i perioden er:
1. Sammenhængende og effektive forløb
Vi har i samarbejde med de praktiserende læger og sygehuset en afgørende rolle i det nære sundhedsvæsen, for at bevare borgerne i eget hjem. Vi sikrer at vores organisering, arbejdsgange og procedurer understøtter sammenhængende og effektive borgerforløb, så borgeren får den rigtige indsats på det tidspunkt, borgeren har brug for det. Det betyder, at vi i samarbejde med borgeren, de praktiserende læger, sygehuset og samarbejdspartnere i organisationen har en afgørende rolle i det nære sundhedsvæsen for at understøtte borgerne i, at være længst muligt deltagende i eget liv.
2. Borgerinddragelse
Vi arbejder systematisk med borgerinddragelse på både individuelt, organisatorisk og samfundsmæssigt niveau. Vi ser alle borgeres ressourcer samtidig med vi respekterer borgerens selvbestemmelsesret. Vi ser borgerinddragelse som et værktøj, der sikrer sammenhængende og effektive borgerforløb, indsatser af høj kvalitet samt sund aldring og gode leveår. Vi går målrettet efter graden af borgerinddragelse, som en markør for kulturforandring.
3. Rekruttering og fastholdelse
For at sikre indsatser af høj kvalitet i fremtiden, arbejder vi målrettet på at rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere i Sundhed & Omsorg. Vi har et fælles ansvar for at værne om det gode arbejdsmiljø, der giver stolthed i arbejdet og skaber attraktive jobs. I perioden er rekruttering og fastholdelse indenfor SOSU-området og køkkenområdet et særligt indsatsområde.
4. Indsatser for kronikere, ældre og sårbare målgrupper
Vi sikrer lighed i sundhed ved at styrke vores indsatser for kronikere, ældre og sårbare målgrupper. Vi skaber velfærd igennem ny teknologi, der understøtter borgerens evne til at mestre eget liv. Vi arbejder målrettet med forebyggelse, tidlig opsporing samt indsatser for deltagelse og netværk.
5. Indsatser og opgaver af høj kvalitet
Vi arbejder målrettet på at kvalitetsudvikle og kvalitetssikre organisationen, hvor hver enhed bidrager til den fælles opgaveløsning. Vi er hinandens forudsætninger og er i fællesskab med andre villige til at udvikle, afprøve og implementere metoder, der skaber større resultater og værdi for både medarbejdere og borgere. Vi samarbejder med forsknings-, videns- og uddannelsesinstitutioner for at kvalificere vores praksis og sikre høj faglig kvalitet.
6. Sund aldring og flere gode leveår
Vi er en aldersvenlig kommune, der favner alle aldersgrupper i forhold til sundhed og flere gode leveår. Vi har et stort fokus på forebyggelse og etableringen af det nære sundhedsvæsen for at skabe ny velfærd. Vi nytænker mål og effektstyring med fokus på det gode og sunde liv for både medarbejdere og borgere.