Landsby i bevaringsværdig natur
Spandet har bevaret et særligt landsbypræg og ligger i en flot natur med flere søer mod vest og nord og flere mindre skovområder, bakkeø og terrænfald helt ind i byen.
Byen består af forskelligartede bygninger, som i bymidten er tilpas blandet til at give en oplevelse af helhed. Mod syd ligger mange af de oprindelige gårde, mens der er en del parcelhuse mod nord og vest og nyere huse mod nord og øst. Lokalsamfundet består desuden af de mindre nærliggende landsbyer Mølby, Hølleskov og Fjersted.